Apply now »
Posting Date:  12-Jun-2022
Location: 

Copenhagen, DK

Entity / company:  Carlsberg Denmark

Salgskonsulenter til (sommer)vikariater i Off trade, Carlsberg Danmark - Øst for Storebælt

Career Portal Photo

Salgskonsulenter til (sommer)vikariater i Off trade, Carlsberg Danmark – Øst for Storebælt

Her kan du bruge din baggrund fra detailbranchen, dine studiepauser eller dit sabbatår på at besøge vores kunder med Danmarks probably bedste drikkevarebrands – og derigennem assistere vores kunder med at få salgsklare butikker, så vores forbrugere altid kan finde deres foretrukne øl og læskedrikke?

Med andre ord, så er her muligheden for et godt og afvekslende job..

 

Jobbet 
Du kommer til at støtte og afløse vores faste konsulenter – der normalt kører i dit geografiske område – ved blandt andet at besøge og servicere butikker, super- og hypermarkeder rundt om i distriktet.

Du kommer rundt i distriktet i den bil vi stiller til rådighed og derfor skal du også have et gyldigt kørekort til minimum personbil, der er mindst 1 år gammelt.

Du får brugt din krop når der skal køres paller i butikken, fyldes varer på hylderne samt laves udstillinger, og du vil udvikle dit købmandskab og salgserfaring når du skal sparre med ”købmanden” om den bedste eksekvering af vores kampagner.

Endeligt registrerer du også bestillinger til næste levering på din iPad, så dine kolleger på lageret kan få varerne plukket og pakket til levering.

 

Dine ansvarsområder bliver bl.a.

  • Vareopfyldning
  • Servicering, salg og optagelse af ordrer hos vores kunder
  • Sikre tilgængelighed og optimal synlighed af vores produkter og brands i butikkerne
  • Planlægning og eksekvering af diverse salgsfremmende aktiviteter og udstillinger i butikkerne
  • Eksekvering af kædekampagner og lokale kampagner

 
Dine kvalifikationer 

Du er ansat af Carlsberg – som den eneste medarbejder i den butik du besøger – så det stiller også krav til en professionel og kvalificeret tilgang samtidigt med, at du skal skabe nogle gode professionelle relationer til personalet der er ansat i den pågældende butik.

 

Derudover er det vigtigt at:

  • Du trives med at løse opgaver alene uden at gå solo
  • Du har interesse for salg og meget gerne butiks- eller relevant salgserfaring
  • Du er pligtopfyldende og overholder aftaler
  • Du har talforståelse og gode IT færdigheder
  • Du er god til at kommunikere med både kolleger og kunder

 

Vi tilbyder 

Afhængigt af dine planer og vores behov kan der være tale om et kortere (3 mdr.), et længere vikariat eller måske en tilkaldeløsning ved siden af studiet.

Det kan være at du gerne arbejde hen imod en fast stilling eller også søger du en lidt løsere tilknytning i dagligdagen hvor der er i nogle uger er travlt og i andre uger mulighed for at holde helt fri.

Det kan endeligt også være at du udelukkende vil assistere i en konkret periode f.eks. hen over sommerferien, efterårsferien eller lignende.

Dine vagter er typisk placeret i tidsrummet mandag-fredag 06.00-16.00. Men der kan også være enkelte kunder der skal besøges i weekenderne, men du ved det typisk i god tid i forvejen.

 

Vi arbejder ud fra et princip om gensidig fleksibilitet, hvorfor du planlægger dit arbejde i samråd med din leder.

 

Geografi

Øst for Storebælt er vi delt op i tre distrikter. Nord (Nordsjælland), Syd (Vest- og Sydsjælland samt Lolland Falster) og Storkøbenhavn. Det betyder at dit job naturligvis bliver i det distrikt der er placeret mest optimalt i forhold til din bopæl.

 

At arbejde hos Carlsberg Danmark 
Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola. Carlsberg står bag nogle af Danmarks mest anerkendte mærkevarer og kvalitetsprodukter, som vi leverer til flere end 20.000 kunder i Danmark. Vi er solidt forankret i både Carlsbergs unikke historie og en moderne kultur, hvor vi med udgangspunkt i vores kunder og forbrugeres behov til stadighed forsøger at optimere vores fælles mål. Vi vil gerne skabe positive oplevelser og bidrage til fællesskab, stemning og godt samvær – for alle danskere!

 

Du bliver en del af en virksomhed i udvikling, som tager ansvar for omverdenen med vores ambitiøse bæredygtighedsprogram, Together Towards ZERO.

Tonen er uformel og vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag. I Carlsberg Danmark har vi fleksible muligheder for at indrette vores arbejdsdag, da vi ser det som vigtige parametre for engagement og et bidrag til at skabe den gode balance. Derudover får du også gode udviklings- og karrieremuligheder, både nationalt og internationalt hos Carlsberg.

 

Kig med her og få et indblik i vores spændende arbejdsplads!

 

Carlsberg i Danmark er en del af Carlsberg Group, som med mere end 41.000 medarbejdere verden over er den fjerdestørste bryggerigruppe i verden og sælger produkter på over 150 markeder.

Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk/  

 

Interesseret?    

Så send din ansøgning inkl. CV til os online. Du vil også blive bedt om at angive dit postnummer så vi kan se hvilke distrikter der er placeret bedst i forhold til din bobæl

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ejner Brandt Hansen på ejner.brandt@carlsberg.dk

 

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag.

 

 

Carlsberg Group: Brewing for a better today and tomorrow

For us success has always been in the diverse mix of our people, our beers and our brands. At Carlsberg, we want to recruit and develop people with a global mindset, cultural understanding, and international experience to ensure that our organization stays agile, inclusive and prepared for future growth. Only by acknowledging and harvesting from different perspectives and experiences, will we gain competitive advantage and leverage the effect of diversity for business growth. Carlsberg aims to create equal access to opportunity regardless of social identity, and we encourage everyone to apply regardless of gender, nationality, race, religion or any other characteristics protected by law.

Apply now »