Aarhus, DK
Sales Manager - Event & Entertainment, Midt- og Nordjylland Carlsberg Danmark
Vil du være en nøgleprofil i vores On Trade Event & Entertainment team hos Carlsberg Danmark? Med nogle af branchens mest anerkendte brands i porteføljen får du en unik mulighed for at skabe markante resultater gennem kommerciel udvikling og vækst i vores kernekategorier. Hvis det virker som det rette næste skridt for dig, så læs videre.
Om rollen
Carlsberg Danmark On Trade servicerer kunder på tværs af restauranter, barer, natklubber, forlystelsesparker, hoteller, kantiner, Quick Service m.m.
Som Sales Manager bliver du en del af et professionelt og engageret salgsteam og får ansvaret for din egen kundeportefølje, der blandt andet omfatter festivaler, koncerter, byfester, markeder og større venues. Dit primære fokus er at udvikle kategorierne samt optimere indtjening for både kunderne og Carlsberg Danmark.
Du fungerer som kommerciel sparringspartner og rådgiver inden for sortiment, salgsudstyr og aktivering – og er samtidig ansvarlig for at udvide porteføljen gennem opsøgende salg og onboarding af nye kunder.
Rollen indebærer et tæt samarbejde med Marketing, Execution Excellence, Service & Support og teknisk afdeling. Det er dog dit ansvar at sikre, at de mange kommercielle muligheder udnyttes optimalt hos kunderne.
Ansvarsområder
Som Sales Manager i Event & Entertainment får du en central rolle i at vedligeholde og løbende udvide kundeporteføljen. Du arbejder tæt sammen med nøglepersoner og udvikler langvarige partnerskaber på tværs af interessenter.
Du får blandt andet ansvaret for at:
- Forhandle aftaler og udarbejde værdiskabende kundeoplæg (Win/Win) i forbindelse med nye aftaler og genforhandlinger
- Sikre, at samtlige kundeaftaler følger kanalens standarder
- Udarbejde og evaluere årsplaner samt fælles KPI’er, der skaber værdi for både kunderne og Carlsberg Danmark (Joint Planning)
- Realisere årsplaner i samarbejde med Channel Marketing, teknisk afdeling og kunderne – samt løbende følge op på performance og KPI’er
- Medvirke til den strategiske udvikling af Carlsberg On Trade og hjælpe med at opbygge en kompetent og velfungerende On Trade-organisation
Herudover er du budget- og resultatansvarlig for din kundeportefølje og sikrer struktur og kvalitet i egne administrative opgaver.
Kvalifikationer
Du har et solidt kommercielt mindset og forstår værdien i at arbejde med brands – og hvordan din rådgivning, relationer og eksekvering direkte påvirker vækst, kundetilfredshed og resultater. Du kommer med erfaring fra FMCG, gerne On Trade-segmentet, og er en erfaren profil inden for salg og Account Management.
Vi forventer derudover, at:
- Du formår at forhandle effektivt og viser velbegrundet kommerciel dømmekraft
- Du kommunikerer klart og professionelt og bidrager konstruktivt med nye perspektiver
- Du lytter opmærksomt, er nysgerrig, åben og positiv
- Du arbejder systematisk og målrettet
- Du behersker IT-værktøjer godt og har et solidt overblik over økonomi
Du bor i Midt- eller Nordjylland og har et bredt netværk inden for branchen. Rollen forudsætter fleksibilitet, da der i perioder vil være aktiviteter og events uden for normal arbejdstid.
At arbejde hos Carlsberg Danmark
Hos Carlsberg Danmark er du med til at forme fremtiden for nogle af landets mest kendte brands – Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola – som vi leverer til over 10.000 kunder. Vi bygger videre på Carlsbergs stærke arv og kombinerer den med en moderne, ambitiøs tilgang. Vores fælles mål “Brewing for a better today and tomorrow” gennemsyrer alt, hvad vi gør.
Vi tror på en vækstorienteret kultur – Growth Culture – hvor du som medarbejder får mulighed for at udvikle dig, tage initiativ og bidrage med nye idéer. Du bliver en del af et miljø med fleksible rammer, uformel tone og fokus på både faglig og personlig udvikling.
Med strategien ”Brewing Tomorrow ”tager vi ansvar for bæredygtighed og fremtidens udfordringer. Vi tilbyder spændende karrieremuligheder – både i Danmark og internationalt.
Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk
Interesseret?
Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.
I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en ressource, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.
For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.
Ansøgningsfristen er den 07.05.2026
Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte kontakte Head of Sponsorships, Event & Entertainment, Claus Bay, på telefon 22 22 65 78.
Vi ser frem til at høre fra dig.