Aarhus, DK
Værkstedstekniker til Tilst, Carlsberg Danmark
Teknisk afdeling i Carlsberg Danmark søger en ny værkstedstekniker til at arbejde i Tilst. Lyder det som noget for dig? Så læs videre her..
Jobbet
Vi søger en engageret medarbejder, der har erfaring, interesse og håndelag for service og reparation af Carlsbergs fadøls udstyr samt hjælpe med diverse vedligehold på vores lokation i Tilst. Som værkstedstekniker skal du desuden bistå vores salgsteams og kunder med professionel teknisk rådgivning og løsning samt medvirke til at indfri og overholde interne og eksterne kvalitetskrav.
Stillingen har reference til Technical Warehouse Manager i On Trade.
Jobbet er en fuldtids stilling. Arbejdstid er 07.00 til 15.00.
Da højsæsonen i dette job ligger i sommer perioden, forventes da at man har ferie i yder perioden.
Dine ansvarsområder
Udføre forebyggende kvalitetskontrol på fadøls- og postmix produkter
- Udføre service, reparationer, renovering og forebyggende vedligehold på vores udstyr / lokation
- Opdatere Carlsbergs udstyrsdatabase
- Rengøre udstyr samt daglig oprydning
- Deltage i projektopgaver på tværs af Carlsberg
- Diverse lageropgaver
Dine kvalifikationer
- Du kan være en del af teamet, mens du også udfører dine egne opgaver
- Du er åben og nysgerrig på nye opgaver
- Du kan bevare overblikket når du håndterer flere forskellig opgaver
- Du lægger vægt på et højt serviceniveau
- Du har en god ordenssans
- Trailer kørekort B/E
Derudover forestiller vi os at du har en håndværksmæssig uddannelse, f.eks. som elektriker, VVS eller mekaniker samt mindst 2-3 års praktisk erfaring, hvor du har arbejdet med tekniske opgaver.
Du har en god forståelse for IT, taler flydende dansk og taler og forstår engelsk.
At arbejde hos Carlsberg Danmark
Hos Carlsberg Danmark er du med til at forme fremtiden for nogle af landets mest kendte brands – Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola – som vi leverer til over 10.000 kunder. Vi bygger videre på Carlsbergs stærke arv og kombinerer den med en moderne, ambitiøs tilgang. Vores fælles mål “Brewing for a better today and tomorrow” gennemsyrer alt, hvad vi gør.
Vi tror på en vækstorienteret kultur – Growth Culture – hvor du som medarbejder får mulighed for at udvikle dig, tage initiativ og bidrage med nye idéer. Du bliver en del af et miljø med fleksible rammer, uformel tone og fokus på både faglig og personlig udvikling.
Med strategien Together Towards ZERO & BEYOND tager vi ansvar for bæredygtighed og fremtidens udfordringer. Vi tilbyder spændende karrieremuligheder – både i Danmark og internationalt.
Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk
Interesseret?
Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.
I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.
For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.
Ansøgningsfristen er den 11. januar 2026.
Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Technical Warehouse Manager Thomas Hansen på 2210 4375.
Vi ser frem til at høre fra dig.