Apply now »
Posting Date:  27 Feb 2026
Location: 

Copenhagen, DK

Entity / company:  Carlsberg Denmark

Content & Social Media Specialist søges til Home of Carlsberg (barselsvikariat)

Career Portal Photo

På toppen af Valby Bakke er der brygget øl siden 1847. Det var her, vores grundlæggere grundlagde og forfinede alt det, vi hos Carlsberg i dag brygger videre på.

På selvsamme område i hjertet af det gamle bryggeri er en ny kulturattraktion vakt til live. Home of Carlsberg er et unikt område for lokale og turister, der har lyst til at opleve den fascinerende fortælling om Carlsberg gennem en interaktiv udstilling, det friske øl fra hanerne i Carlsberg Baren, stemningen i den livlige bryggergård, i stalden hos de majestætiske bryggerheste, i Carlsberg Brand Store og gennem de guidede, historiske ture og ølsmagninger.

For hos Home of Carlsberg bringer vi mennesker sammen om gode madoplevelser, hygge, kultur, historie og selvfølgelig smagen af verdens bedste øl – probably.

Vi vokser og har brug for dig til at være en del af holdet og bidrage til at skabe én af de bedste attraktioner i København. For lokale og turister, familier og unge, medarbejdere og vores mange samarbejdspartnere.

 

Elsker du storytelling, visuelt content og SoMe med højt tempo og højt humør?

Så kunne det her være jobbet for dig.

Vi er på udkig efter en stærk Content & Social Media-profil, der brænder for at skabe engagerende oplevelser på vores sociale platforme – og som synes, det er sjovt at arbejde i krydsfeltet mellem kultur, historiefortælling og oplevelser. Du får ansvaret for vores organiske indhold på Facebook og Instagram og arbejder tæt sammen med resten af teamet, så det organiske indhold spiller sammen med paid, kampagner, PR og events.

 

Dine primære opgaver

  • Udarbejde månedlige contentplaner til Home of Carlsbergs kanaler (Instagram og Facebook), der rammer målgrupperne rent. Det sker på ugentlige contentmøder sammen med kollegaer fra teamet.
  • Udvikle idéer og eksekvere nye visuelle contentformater, der både følger tidens SoMe-trends og vores egne temaer.
  • Producere visuelt content i høj kvalitet – både foto, video og små formater til reels og stories.
  • Håndtere daglig community management via Brandwatch på tværs af vores kanaler, så dialogen med gæster og følgere altid er levende og personlig.
  • Udarbejde grafiske materialer til både Home of Carlsberg og Carlsberg Venues – med udgangspunkt i vores visuelle identitet. In-house har vi udviklet alt fra brochurer og emballagedesign over til helt små printannoncer og store bannere til lastbiler. Er tiden knap eller opgaven for vanskelig, samarbejder vi med gode eksterne partnere på de grafiske opgaver, så forventningen er ikke, at du er fuldblodsgrafiker. 
  • Lave løbende rapportering og dele indsigter, så vi sammen videreudvikler vores digitale tilstedeværelse.
  • Arbejde datadrevet og løbende optimere organisk performance på vores kanaler.

 

Hvem er du?

  • Har 3–5 års erfaring fra en lignende rolle – gerne fra et miljø med højt tempo og mange kontaktflader.
  • Er typen, der både tænker kreativt og arbejder struktureret.
  • Er garvet i hele værktøjskassen af SoMe‑tools til contentproduktion, redigering, community management, performance og rapportering.
  • Er selvkørende, grundig og idérig – og kommer helt naturligt med en ”ja-hat” og lyst til at prøve nye ting af.
  • Trives i et team, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor man hjælper hinanden på tværs af funktioner.
  • Nyder en alsidig hverdag, hvor nogle opgaver har et langsigtet, strategisk perspektiv – og andre gange handler det om at gribe telefonen, optage en idé, eksekvere hurtigt og fylde contentkalenderen med engagerende indhold.
  • Har det bedst, når du kan tage ejerskab og samtidig være opsøgende, nysgerrig og tæt på den virkelighed, du producerer indhold om.

 

Vi tilbyder

  • En spændende rolle med mulighed for at præge både udtryk, indhold og den måde, vi møder vores gæster på sociale kanaler
  • Et engageret marketing- og kommunikationsteam, hvor vi løfter i flok
  • Søde og rare kollegaer – både de tobenede og de firbenede (ja, vi har bryggerheste – og ja, det er altid dem, der henter flest impressions hjem) 
  • En arbejdsplads i historiske og stemningsfulde omgivelser hos Home of Carlsberg

 

Praktisk information

Stillingen er et barselsvikariat med forventet opstart den 1. juni 2026 og slutdato den 31. maj 2027. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anna Skovmand Jakobsen, Head of Communication & Marketing på mail: anna.jakobsen@carlsberg.com.

Send din ansøgning og CV senest den 10. marts. Vi holder forventeligt 1. samtaler i løbet marts.

 

Carlsberg Group: Brewing for a better today and tomorrow

For us success has always been in the diverse mix of our people, our beers and our brands. At Carlsberg, we want to recruit and develop people with a global mindset, cultural understanding, and international experience to ensure that our organization stays agile, inclusive and prepared for future growth. Only by acknowledging and harvesting from different perspectives and experiences, will we gain competitive advantage and leverage the effect of diversity for business growth. Carlsberg aims to create equal access to opportunity regardless of social identity, and we encourage everyone to apply regardless of gender, nationality, race, religion or any other characteristics protected by law.

Apply now »