Apply now »
Posting Date:  9 Feb 2026
Location: 

Copenhagen, DK

Entity / company:  Carlsberg Denmark

Kommunikationsspecialist søges til Home of Carlsberg (barselsvikariat)

Career Portal Photo

På toppen af Valby Bakke er der brygget øl siden 1847. Det var her, vores grundlæggere grundlagde og forfinede alt det, vi hos Carlsberg i dag brygger videre på. 

På selvsamme område i hjertet af det gamle bryggeri er en ny kulturattraktion vakt til live. Home of Carlsberg er et unikt område for lokale og turister, der har lyst til at opleve den fascinerende fortælling om Carlsberg gennem en interaktiv udstilling, det friske øl fra hanerne i Carlsberg Baren, stemningen i den livlige bryggergård, i stalden hos de majestætiske bryggerheste, i Carlsberg Brand Store og gennem de guidede, historiske ture og ølsmagninger.

For hos Home of Carlsberg bringer vi mennesker sammen om gode madoplevelser, hygge, kultur, historie og selvfølgelig smagen af verdens bedste øl – probably.

Vi vokser og har brug for dig til at være en del af holdet og bidrage til at skabe én af de bedste attraktioner i København. For lokale og turister, familier og unge, medarbejdere og vores mange samarbejdspartnere.

 

Om stillingen som Kommunikationsspecialist hos Home of Carlsberg

Har du styr på det skrevne ord og blik for målgrupper og medier? Og trives du med en alsidig hverdag, hvor opgaverne spænder bredt indenfor intern kommunikation, webcontent og præsentationsmaterialer? Så glæder vi os til at høre fra dig. Måske er du det helt rigtige match som vores nye barselsvikar i Marketing- og Kommunikationsteamet hos Home of Carlsberg.

I Marketing- og Kommunikation arbejder vi målrettet på at kommunikere det hele på tværs af vores platforme, så Home of Carlsberg kommer top of mind hos både danskere og internationale turister. Det kræver skarp, klar og inspirerende kommunikation – på både dansk og engelsk - og en solid forståelse for målgrupper og medier.

Som kommunikationsspecialist bliver du en central del af teamet og får en alsidig hverdag, hvor du arbejder på tværs af kanaler, målgrupper og opgavetyper. Kan du opspore de gode historier ved at være nysgerrig og spørge for dig, er det en fordel - særligt i forhold til den interne kommunikation. 

 

Dine primære opgaver

  • Intern kommunikation på tværs af organisationen. Både internt i Home of Carlsberg, og også i forhold til Carlsberg Danmark og Carlsberg Group
  • Opdatering og udvikling af indhold på vores tre websites: homeofcarlsberg.com, carlsbergvenues.com og brandstore.carlsberg.com (tekst og visuelt), som er essentielle i vores samlede forretning
  • Sparring med Home of Carlsbergs direktør om indhold til diverse oplæg og udarbejdelse af præsentationsmaterialer til brug for oplæg
  • Opdatering og videreudvikling af Carlsberg Venues’ LinkedIn-profil i tæt koordinering med Venues-teamet samt din kollega, der har ansvaret for Home of Carlsbergs LinkedIn-profil 
  • Koordinering med det øvrige MarKom-team om de øvrige marketing- og kommunikationsopgaver, der har forgreninger til de tre websites eller den interne kommunikation, du er ansvarlig for, fx SoMe-kampagner, der skal gribes på en landingpage på et af vores websites.

 

Vi forestiller os, at du

  • Har 3-5 års erfaring med lignende opgaver
  • Er en stærk og sikker skribent med god målgruppe- og medieforståelse
  • Skriver flydende og professionelt på dansk og engelsk
  • Har erfaring med webindhold, kunderejser på websites og digitale kanaler (vi har samarbejdspartnere på den tekniske del, så her behøver du ikke være ekspert)
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine egne leverancer
  • Er vant til at samarbejde tæt med kolleger på tværs af fagligheder

 

Som person er du

  • Positiv og bidrager til det gode humør i teamet
  • Hjælpsom og bringer dig selv i spil på den gode måde, når tiden tillader det
  • Nysgerrig og kreativ
  • Selvstændig og ansvarsbevidst

 

Vi tilbyder

  • En spændende rolle med mulighed for at sætte dit præg på opgaverne
  • En alsidig hverdag med stor kontaktflade
  • Et engageret marketing- og kommunikationsteam, hvor vi løfter i flok
  • Søde og rare kollegaer – både de tobenede og de firbenede (ja, vi har bryggerheste)
  • Arbejdsplads i historiske og stemningsfulde omgivelser hos Home of Carlsberg

 

Praktisk information

Stillingen er et barselsvikariat med forventet opstart den 1. maj 2026 og slutdato den 30. april 2027.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anna Skovmand Jakobsen, Head of Communication & Marketing på mail: anna.jakobsen@carlsberg.com fra uge 8.

Send din ansøgning og CV senest den 22. februar. Vi holder forventeligt 1. samtaler i uge 10

 

Carlsberg Group: Brewing for a better today and tomorrow

For us success has always been in the diverse mix of our people, our beers and our brands. At Carlsberg, we want to recruit and develop people with a global mindset, cultural understanding, and international experience to ensure that our organization stays agile, inclusive and prepared for future growth. Only by acknowledging and harvesting from different perspectives and experiences, will we gain competitive advantage and leverage the effect of diversity for business growth. Carlsberg aims to create equal access to opportunity regardless of social identity, and we encourage everyone to apply regardless of gender, nationality, race, religion or any other characteristics protected by law.

Apply now »