Apply now »
Posting Date:  19 Feb 2025
Location: 

Copenhagen, DK

Entity / company:  Carlsberg Denmark

Timelønnet tilkaldevikar til Off trade, Carlsberg Danmark - Øst for Storebælt

Career Portal Photo

Her kan du bruge din baggrund fra detailbranchen, dine studiepauser eller dit sabbatår på at besøge vores kunder med Danmarks probably bedste drikkevarebrands – og derigennem assistere vores kunder med at få salgsklare butikker, så vores forbrugere altid kan finde deres foretrukne øl og læskedrikke?

Med andre ord, så er her muligheden for et godt og afvekslende job..

 

Jobbet 
Du kommer til at støtte og afløse vores faste konsulenter – der normalt kører i dit geografiske område – ved blandt andet at besøge og servicere butikker, super- og hypermarkeder rundt om i distriktet.

 

Du kommer rundt i distriktet i den bil, vi stiller til rådighed og derfor skal du også have et gyldigt kørekort til minimum personbil, der er mindst 1 år gammelt.

 

I rollen får du brugt din krop fysisk, når der skal køres paller i butikken, fyldes varer på hylderne samt laves udstillinger. Derudover skal du registrere bestillinger til næste levering på en tablet, som du får stillet til rådighed.

Du vil udvikle dit købmandskab og salgserfaring når du skal sparre med ”købmanden” om den bedste eksekvering af vores kampagner.

 

Endeligt registrerer du også bestillinger til næste levering på din iPad, så dine kolleger på lageret kan få varerne plukket og pakket til levering. 

 

Dine ansvarsområder bliver bl.a.

  • Vareopfyldning
  • Servicering, salg og optagelse af ordrer hos vores kunder
  • Sikre tilgængelighed og optimal synlighed af vores produkter og brands i butikkerne
  • Planlægning og eksekvering af diverse salgsfremmende aktiviteter og udstillinger i butikkerne
  • Eksekvering af kædekampagner og lokale kampagner

 

Dine kvalifikationer 
Som Carlsberg Danmark ansat, repræsenterer du hele Carlsberg Danmark Off Trade. Dette stiller krav til en professionel og kvalificeret tilgang, og til at skabe gode professionelle relationer til personalet, der er ansat i den pågældende butik.

 

Derudover er det vigtigt at:

  • Du trives med at løse opgaver alene uden at gå solo
  • Du har interesse for salg og meget gerne butiks- eller relevant salgserfaring
  • Du er pligtopfyldende og overholder aftaler
  • Du har talforståelse og gode IT færdigheder
  • Du er god til at kommunikere med både kolleger og kunder

 

Vi tilbyder 

Et job som timelønnet tilkaldevikar til at dække ind ved spidsbelastninger, sygdom og ferier.

 

Dine vagter er typisk placeret i tidsrummet mandag-fredag 06.00-16.00. Der kan forekomme weekendvagter ved behov.

 

Vi arbejder ud fra et princip om gensidig fleksibilitet, frihed under eget ansvar og godt kollegaskab.

 

Geografi

I Øst for Storebælt er vi delt op i tre distrikter. Nord (Nordsjælland), Syd (Vest- og Sydsjælland samt Lolland Falster) og Storkøbenhavn. Det betyder at dit job naturligvis bliver i det distrikt, der er placeret mest optimalt i forhold til din bopæl.

 

At arbejde hos Carlsberg Danmark

Carlsberg står bag nogle af Danmarks mest anerkendte mærkevarer og kvalitetsprodukter, som vi leverer til flere end 10.000 kunder i Danmark. Vi producerer og markedsfører Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola.

 

Carlsberg Danmark er solidt forankret i både Carlsbergs unikke historie og dens moderne kultur, hvor vi med udgangspunkt i vores kunder og forbrugeres behov forsøger at optimere vores fælles mål om “Brewing for a better today and tomorrow” . Vi vil gerne skabe positive oplevelser og bidrage til nydelse, god stemning og godt samvær.

 

Vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag med en uformel tone. Vi skaber rammerne for en fleksibel arbejdsdag, da vi ser det som en vigtig parameter for at skabe mere engagement og god balance i hverdag. Vi tilbyder gode karrieremuligheder, både nationalt og internationalt hos Carlsberg.

 

Hos Carlsberg Danmark vil du blive en del af en virksomhed med en spændende historie og en kultur som vægter værdierne højt – en virksomhed i udvikling med fokus på målsætninger, hvor vi også tager ansvar for omverden med vores strategi for bæredygtighed, Together Towards ZERO & BEYOND.

 

Kig med her og få et indblik i vores spændende arbejdsplads!

 

Carlsberg Danmark er en del af Carlsberg Group, som med mere end 30.000 medarbejdere verden over, er blandt de største bryggerigrupper i verden og sælger produkter på over 150 markeder. Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk/

 

Interesseret?

Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.

 

I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.

 

For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.

 

Ansøgningsfristen er den 06. april 2025

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Mikkelsen på morten.mikkelsen@carlsberg.dk

 

Vi holder samtaler løbende.

 

 

Apply now »