Fredericia, DK
Customer Excellence Manager, Carlsberg Danmark Supply Chain
Har du en stor interesse for Logistik og Supply Chain, og trives du med at arbejde med data, analyse og optimering? Vil du være med til at drive performance og skabe indsigt, der forbedrer vores samarbejde med kunder og interne teams? Så er du måske vores nye Customer Excellence Manager…
Jobbet
Som Customer Excellence Manager bliver du en nøglespiller i at udvikle og optimere vores supply chain-processer med et datadrevet fundament. Du vil være bindeleddet mellem Logistik, Salg og kunderne – men med fokus på at omsætte data til handling, drive performance management og sikre kontinuerlige forbedringer.
Du bliver en del af et professionelt Logistisk Planning team, der er motiveret af at skabe de mest optimale løsninger. Teamet er kendetegnet ved at have et solidt sammenhold i en sjov og dynamisk hverdag. Du refererer til Head of Logistic Planning, og stillingen er placeret i Fredericia.
Dine ansvarsområder
Som Customer Excellence Manager vil du være ansvarlig for at deltage og lede udviklings- og optimerings projekter i Supply Chain, der har indflydelse på vores kunder. Du vil derudover være ansvarlig for at sikre at vores samarbejdsfunktioner overholder gældende processer indenfor logistik og leveringsbetingelser samt at vores samhandelsbetingelser i Logistik er opdateret og gældende.
Desuden vil dine ansvarsområder være:
- Drive performance management, herunder opfølgning både internt og eksternt på vores serviceparameter.
- Drive RCA tankegang i Logistik og Supply Chain, sikre læring af fejl og implementering af forbedringer.
- Håndtere henvendelser fra kunder.
Dine kvalifikationer
Vi søger en Customer Excellence Manager med minimum tre års erfaring inden for logistik og supply chain – gerne med erfaring i performance management og dataanalyse. Vi søger desuden en Customer Excellence Manager der har en relevant uddannelsesbaggrund indenfor ingeniørvidenskab, erhvervsøkonomi eller lignende.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har solid værdikædeforståelse og kan omsætte data til forretningsmæssige beslutninger.
- Er rutineret IT-bruger (SAP eller lignende ERP-systemer samt Excel/Power BI).
- Arbejder struktureret, systematisk og helhedsorienteret.
- Besidder gode analytiske evner og er dygtig med tal og KPI’er.
- Formår at skabe overblik i en til tider travl hverdag.
- Er initiativrig, engageret og resultatorienteret.
- Er flydende i dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt..
I rollen får du en bred kontaktflade i Carlsberg Danmark, og vil samarbejde på tværs af bl.a. Salg og Lager samt med vores centralkunder. Det er derfor nødvendigt, at du besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner, samt har evnerne til at skabe relationer på tværs af forretningen.
At arbejde hos Carlsberg Danmark
Hos Carlsberg Danmark er du med til at forme fremtiden for nogle af landets mest kendte brands – Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola – som vi leverer til over 10.000 kunder. Vi bygger videre på Carlsbergs stærke arv og kombinerer den med en moderne, ambitiøs tilgang. Vores fælles mål “Brewing for a better today and tomorrow” gennemsyrer alt, hvad vi gør.
Vi tror på en vækstorienteret kultur – Growth Culture – hvor du som medarbejder får mulighed for at udvikle dig, tage initiativ og bidrage med nye idéer. Du bliver en del af et miljø med fleksible rammer, uformel tone og fokus på både faglig og personlig udvikling.
Med strategien Together Towards ZERO & BEYOND tager vi ansvar for bæredygtighed og fremtidens udfordringer. Vi tilbyder spændende karrieremuligheder – både i Danmark og internationalt.
Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk
Interesseret?
Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.
I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.
For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.
Ansøgningsfristen er den 04. januar 2026.
Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Mads Klinge Bøttzau på +45 93 92 94 19.
Vi ser frem til at høre fra dig.