Apply now »
Posting Date:  20 May 2025
Location: 

Fredericia, DK

Entity / company:  Carlsberg Denmark

Excellence Specialist, Carlsberg Danmark Supply Chain

Career Portal Photo

Er du motiveret for at skabe procesforbedringer og bæredygtige løsninger af høj kvalitet? Har du erfaring med Lean og trives med at arbejde databaseret, samtidig med at du engagerer andre og omsætter indsigt til konkrete, målbare forbedringer? Så er du måske vores næste Excellence Specialist til vores bryggeri i Fredericia…  

 

Jobbet

Som Excellence Specialist får du en central rolle i den videre udrulning af Carlsberg Excellence-program (CarlEx) i hele forsyningskæden i Danmark.  

 

Vores Bryggeri i Fredericia er et af Europas største bryggerier, udstyret med avancerede produktionslinjer, moderne bryg- og lagerområder, automatiserede lagre og direkte distributionskanaler til kunder i hele Danmark.

 

CarlEx-programmet er baseret på TPM- og LEAN-metoder, og vi har høje forventninger til dets globale implementering på tværs af Carlsberg. Som Excellence Specialist vil være med til at opretholde operationelle standarder, understøtte personaleudvikling og sikre, at strategiske prioriteter opfyldes på en bæredygtig måde. Derudover vil du være med til at implementere best practice, med fokus på at nå de fastsatte mål.

 

Dine ansvarsområder

I rollen som Excellence Specialist vil du sikre, at CarlEx er velforstået og effektivt drives inden for Carlsberg Danmark. Du vil også sikre overholdelse af koncernens CarlEx-standarder.

 

Konkret vil du:

·         Bidrage til fortsat udrulning CarlEx-programmet på tværs af alle Supply Chain-funktioner

·         Træne, coache og evaluere implementeringen af CarlEx-programmet

·         Analysere data og KPI’er for at identificere muligheder for optimering

·         Drive forbedringsinitiativer på tværs af Supply Chain

·         Sikre udbredelse af best pratices for løbende forbedring af sikkerhed, kvalitet, service og omkostningseffektivitet

 

Dine kvalifikationer
Du har en relevant uddannelse f.eks. inden for Supply Chain eller ingeniørvidenskab, gerne suppleret med erfaring fra en lignende rolle inden for Supply Chain. Du har mindst fem års erfaring fra et produktionsmiljø.

 

Derudover forestiller vi os, at du har:

  • Gode analytiske egenskaber
  • Erfaring med Lean, Six Sigma eller andre procesforbedringsmetoder
  • Gode kommunikationsevner og evne evner at engagere interessenter på alle niveauer
  • Evne til at arbejde målrettet og selvstændigt
  • Gode undervisnings- og coachingfærdigheder, med evnen til at lære fra sig og udvikle andre
  • Erfaring med projektledelse og evnen til at håndtere flere projekter samtidigt
  • Evne til at arbejde i et dynamisk og varierende miljø 

Da du bliver en del af en stor global virksomhed med snitflader på tværs af lande, skal du desuden være flydende i både dansk og engelsk (skrift og tale).

 

At arbejde hos Carlsberg Danmark
Carlsberg står bag nogle af Danmarks mest anerkendte mærkevarer og kvalitetsprodukter, som vi leverer til flere end 10.000 kunder i Danmark. Vi producerer og markedsfører Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola.

 

Carlsberg Danmark er solidt forankret i både Carlsbergs unikke historie og dens moderne kultur, hvor vi med udgangspunkt i vores kunder og forbrugeres behov forsøger at optimere vores fælles mål om “Brewing for a better today and tomorrow” . Vi vil gerne skabe positive oplevelser og bidrage til nydelse, god stemning og godt samvær.

 

Vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag med en uformel tone. Vi skaber rammerne for en fleksibel arbejdsdag, da vi ser det som en vigtig parameter for at skabe mere engagement og god balance i hverdag. Vi tilbyder gode karrieremuligheder, både nationalt og internationalt hos Carlsberg.

 

Hos Carlsberg Danmark vil du blive en del af en virksomhed med en spændende historie og en kultur som vægter værdierne højt – en virksomhed i udvikling med fokus på målsætninger, hvor vi også tager ansvar for omverden med vores strategi for bæredygtighed, Together Towards ZERO & BEYOND.

 

Kig med her og få et indblik i vores spændende arbejdsplads!

 

Carlsberg Danmark er en del af Carlsberg Group, som med mere end 37.000 medarbejdere verden over, er blandt de største bryggerigrupper i verden og sælger produkter på over 150 markeder. Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk/

 

Interesseret?

Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.

 

I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.

 

For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.

 

Ansøgningsfristen er den 15.06.2025.

 

Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte Charlotte Knudsen på 22 80 36 96.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Apply now »