Apply now »
Posting Date:  7 Aug 2026
Location: 

Fredericia, DK

Entity / company:  Carlsberg Denmark

Maintenance Planner til F&P eller Utility, Fredericia, Carlsberg Danmark

Career Portal Photo

Vil du være med til at sikre stabil drift og høj performance på Danmarks største bryggeri? 

Hos Carlsberg Danmark søger vi lige nu to Maintenance Planners til vores Engineering-organisation i Fredericia. Den ene stilling er til F&P (Filling & Packaging), og den anden er til Utility, hvor du får ansvar for planlægning og koordinering af vedligeholdelsesaktiviteter inden for dit område. 

Er du struktureret, trives du med planlægning, og motiveres du af at skabe overblik og sikre, at de rigtige ressourcer er tilgængelige på det rette tidspunkt? Så kan dette være din næste karrieremulighed. 

Din rolle: 

Som Maintenance Planner spiller du en central rolle i at sikre, at vores vedligeholdelsesarbejde planlægges og gennemføres effektivt. Du bliver bindeleddet mellem drift, teknikere, leverandører og øvrige interessenter og får stor betydning for anlæggenes stabilitet, performance og udvikling. 

Du vil blandt andet arbejde med: 

  • Planlægning og koordinering af forebyggende og korrigerende vedligehold 
  • Oprettelse, prioritering og opfølgning på arbejdsordrer i vores CMMS-system 
  • Sikring af, at reservedele, værktøj og ressourcer er tilgængelige før opgavernes udførelse 
  • Udarbejdelse af daglige, ugentlige og månedlige vedligeholdelsesplaner 
  • Håndtering af vedligeholdelsesbacklog og løbende optimering af processer 
  • Koordinering med eksterne serviceleverandører og entreprenører 
  • Opfølgning på vedligeholdelses-KPI'er og rapportering 
  • Deltagelse i forbedringsprojekter og implementering af Carlsbergs vedligeholdelsesstandarder 
  • Understøtte udarbejdelse af vedligeholdelses budgetter og opfølgning på disse. 

Hvem er du? 

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en produktions- eller vedligeholdelsesorganisation og motiveres af at skabe struktur og fremdrift i en kompleks hverdag. 

Derudover ser vi gerne, at du: 

  • Har en teknisk uddannelse, fx som ingeniør, maskinmester, tekniker eller lignende 
  • Har erfaring med vedligeholdelsesplanlægning eller koordinering i en produktionsvirksomhed 
  • Har arbejdet i CMMS-systemer og har en solid forståelse for IT 
  • Har erfaring med planlægning af ressourcer, reservedele og eksterne leverandører 
  • Er analytisk og datadrevet i din tilgang 
  • Kan prioritere opgaver og bevare overblikket i en travl hverdag 
  • Kommunikerer klart og samarbejder effektivt på tværs af organisationen 
  • Taler og skriver flydende dansk samt har gode engelsk kundskaber, da du vil samarbejde med internationale kolleger og arbejde med dokumentation på engelsk 

 

At arbejde hos Carlsberg Danmark 

Hos Carlsberg Danmark bidrager du til udviklingen af nogle af landets mest kendte brands – Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola – som vi leverer til mere end 10.000 kunder. Vi viderefører Carlsbergs arv og forener den med en moderne, fremadskuende tilgang. Vores fælles mål “Brewing for a better today and tomorrow” gennemsyrer alt, hvad vi gør. 

Vi tror på en vækstorienteret kultur – Growth Culture – hvor du som medarbejder får mulighed for at udvikle dig, komme med nye idéer og bidrage med nye idéer. Du bliver en del af et miljø med fleksible rammer, uformel tone og fokus på både faglig og personlig udvikling. 

Med strategien” Brewing Tomorrow ”tager vi ansvar for bæredygtighed og fremtidens udfordringer. Vi tilbyder spændende karrieremuligheder – både i Danmark og internationalt. 

Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk 

 

Interesseret?  

Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen samt hvilken afdeling du evt. søger F&P eller Utility. 

I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en ressource, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge. 

For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund. 

 

Ansøgningsfristen er den 31. august 2026.  

Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte følgende ud fra det område du søger: 

  • F&P: Senior OT & Maintenance Manager Jesper Sørensen på tlf. 20536588 
  • Utility: Team Lead Utility Mads Ørnsholt Jensen på tlf. 31674234 

Vi ser frem til at høre fra dig. 

 

 

 

Apply now »