Apply now »
Posting Date:  18 Feb 2026
Location: 

Fredericia, DK

Entity / company:  Carlsberg Denmark

Operatør til Filling & Packaging i Fredericia, Carlsberg Danmark

Career Portal Photo

Til vores bryggeri i Fredericia søger vi operatører til vores produktion i en fast stilling.

 

Jobbet
Vi vil gerne finde den bedste kollega til vores team – én der har viljen til at lære, udvikle sig selv og sine evner, og som vil indgå i fælleskabet. Vi forventer én, der er villig til at indgå med nysgerrighed og en positiv indstilling i de relationer vi har på arbejdet samt indgå i et team med stort ansvar.

 

Du vil i samarbejde med dine kollegaer skulle køre en moderne tappelinje, hvor vi producerer øl og cider inden for mærkerne under Carlsberg.

Tappelinjen har 5 hold, som hver består af 9 dygtige og gode kollegaer. Vi arbejder på skiftehold med arbejdstider dag, nat og weekend i en vagtturnus med 12 timers vagter.

 

Dine kvalifikationer

Vi sørger naturligvis for en god oplæring, men det vil være en stor fordel hvis du har:

  • Kendskab til SAP eller MES.
  • Du har forståelse for og erfaring med tappe og pakkemaskiner
  • Truckkort

 

På det personlige plan vil du få størst sandsynlighed for succes hvis…

  • Du er forandringsparat, fleksibel og er god til at bevare overblikket.
  • Du trives med nye opgaver og hurtigt kan lære nyt
  • Du er kendt for at være nysgerrig, åben og positiv, og er i stand til at træffe de rigtige beslutninger
  • Du har en positiv og konstruktiv tilgang til tingene

  

At arbejde hos Carlsberg Danmark

Carlsberg står bag nogle af Danmarks mest anerkendte mærkevarer og kvalitetsprodukter, som vi leverer til flere end 10.000 kunder i Danmark. Vi producerer og markedsfører Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola.

Carlsberg Danmark er solidt forankret i både Carlsbergs unikke historie og dens moderne kultur, hvor vi med udgangspunkt i vores kunder og forbrugeres behov forsøger at optimere vores fælles mål om “Brewing for a better today and tomorrow” . Vi vil gerne skabe positive oplevelser og bidrage til nydelse, god stemning og godt samvær.

 

Vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag med en uformel tone. Vi skaber rammerne for en fleksibel arbejdsdag, da vi ser det som et vigtig parameter for at skabe mere engagement og god balance i hverdagen. Vi tilbyder gode karrieremuligheder, både nationalt og internationalt hos Carlsberg.

 

Hos Carlsberg Danmark vil du blive en del af en virksomhed med en spændende historie og en kultur som vægter værdierne højt – en virksomhed i udvikling med fokus på målsætninger, hvor vi også tager ansvar for omverden med vores strategi for bæredygtighed, Together Towards ZERO & BEYOND.

 

Kig med her og få et indblik i vores spændende arbejdsplads!

 

Carlsberg Danmark er en del af Carlsberg Group, som med mere end 37.000 medarbejdere verden over er den fjerdestørste bryggerigruppe i verden og sælger produkter på over 150 markeder. Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk/

 

Interesseret?

Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.

I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.

For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.

Ansøgningsfristen er den 14.03.2025.

Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Nawzad Ahour på 41515595 mellem kl. 9 og 16 på hverdage.

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Apply now »