Fredericia, DK
Porttekniker, Fredericia, Carlsberg Danmark
Vil du være med til at sikre stabil drift og høj teknisk standard i en af Danmarks mest ikoniske produktionsvirksomheder? Hos Carlsberg Danmark søger vi en dygtig porttekniker til vores site i Fredericia, som vil spille en central rolle i vores Facility Service-team.
Om stillingen
Som porttekniker hos os får du ansvaret for drift, vedligehold og compliance af porte, brandporte, døre og rampeudstyr. Du kommer til at spille en central rolle i at sikre høj tilgængelighed, robust sikkerhed og overholdelse af gældende myndighedskrav.
Stillingen understøtter vores strategi om øget insourcing, hvor vi arbejder målrettet på at udvikle egne kompetencer, reducere nedbrud og minimere brugen af eksterne leverandører.
Dine primære opgaver
- Forebyggende vedligehold af porte, ramper og tilhørende udstyr
- Løbende inspektioner, herunder brandporte og ABDL-systemer
- Selvstændig fejlfinding og reparation
- Dokumentation af lovpligtige eftersyn og vedligehold
- Håndtering af opgaver via ticket-system
- Koordinering og opfølgning på eksterne servicepartnere
- Bidrag til investerings- og lifecycle-planlægning
- Deltagelse i audits og compliance-arbejde
Dine kvalifikationer
- Erfaring med service og vedligehold af porte og ramper
- Kendskab til ABDL-systemer og gældende lovgivning
- Mekaniske og elektriske færdigheder
- Erfaring med montage
- Relevant faglig baggrund, fx porttekniker, automatiktekniker, mekaniker, smed eller lignende
Dine personlige færdigheder
- Du arbejder sikkert og professionelt
- Du er serviceorienteret og løsningsfokuseret
- Du viser initiativ og handler målrettet for at skabe positive resultater
- Du arbejder målrettet og organiseret i dine opgaver
- Du håndterer forskellige opgaver uden problemer og nyder en arbejdsgang med variation
- Du samarbejder godt med andre og bidrager positivt i teamet
- Du handler hurtigt og effektivt, når det gælder
Stillingen indgår ikke i en fast vagtordning, men du forventes at bidrage fleksibelt ved driftskritiske hændelser, hvor tilstedeværelse uden for normal arbejdstid kan være nødvendig.
At arbejde hos Carlsberg Danmark
Hos Carlsberg Danmark er du med til at forme fremtiden for nogle af landets mest kendte brands – Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola – som vi leverer til over 10.000 kunder. Vi bygger videre på Carlsbergs stærke arv og kombinerer den med en moderne, ambitiøs tilgang. Vores fælles mål “Brewing for a better today and tomorrow” gennemsyrer alt, hvad vi gør.
Vi tror på en vækstorienteret kultur – Growth Culture – hvor du som medarbejder får mulighed for at udvikle dig, tage initiativ og bidrage med nye idéer. Du bliver en del af et miljø med fleksible rammer, uformel tone og fokus på både faglig og personlig udvikling.
Med strategien Brewing Tomorrow tager vi ansvar for bæredygtighed og fremtidens udfordringer. Vi tilbyder spændende karrieremuligheder – både i Danmark og internationalt. Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk
Interesseret?
Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.
I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.
For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.
Ansøgningsfristen er den 28.06.2026
Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Facility Manager Jesper Lauvring Hansen på 40 31 03 11
Vi ser frem til at høre fra dig.