Apply now »
Posting Date:  1 Jul 2025
Location: 

Fredericia, DK

Entity / company:  Carlsberg Denmark

Ruteplanlægger til aftenskift, Carlsberg Danmark Supply Chain

Career Portal Photo

Til Danmarks største bryggeri i Fredericia søger vi en erfaren ruteplanlægger, som sammen med det øvrige team skal varetage den daglige ruteplanlægning fra vores 3 terminaler og ud til vores mere end 13.000 kunder.

 

Jobbet

Som ruteplanlægger vil du indgå i et engageret team, som har ansvaret for at planlægge distributionen til vores kunder – herunder detail, BeerDrive og events – i hele landet.

 

I tæt samarbejde med chauffører, teamledere og kolleger i afdelingen skal du sikre et optimalt og effektivt flow i den daglige ruteplanlægning.

 

Du bliver en del af et professionelt og engageret logistikplanlægningsteam, der fokuserer på at finde de bedste løsninger. Teamet er præget af solidt sammenhold og en hverdag, hvor forandring og udvikling er en naturlig del.

 

Afdelingen tæller 12 erfarne planlæggere, der arbejder med distributionslogistik på både operationelt, taktisk og strategisk niveau – i Danmark, ved grænsen og på eksportmarkederne. Du vil referere direkte til Head of Logistics Planning.

 

Sammen planlægger og optimerer vi over 140 daglige distributionsruter og spiller dermed en central rolle i at sikre vores kunder den bedst mulige service – hurtigt, effektivt og landsdækkende.

 

Dine ansvarsområder

Som Ruteplanlægger vil dine opgaver omfatte følgende:

  • Daglig ruteplanlægning i samarbejde med bl.a. salg og kundeservice
  • Kontakt til chauffører og teamledere
  • Ansvar for vedligeholdelse af stamdata i vores planlægningssystemer
  • Projektarbejde på tværs af afdelinger
  • Omlægning af distributionen ved større ændringer
  • KPI-overholdelse
  • Bidragende deltagelse i regionsmøder (chauffører/teamleder og ruteplanlægger)
  • Løbende forbedringer i regionen/-erne
  • Arbejde med Carlsberg Danmarks strategi i egen afdeling

 

Stillingen er placeret i Fredericia. Da vi planlægger nationalt, skal du være indstillet på enkelte arbejdsdage på tværs af vores lokationer rundt om i Danmark. 

Din arbejdstid er på 7.5 timer i tidsrummet kl. 6.00 til 22.00, dog vil stillingen tage udgangspunkt i fast aftenskift fra kl. 14-22.

 

Dine kvalifikationer

Du har erfaring med ruteplanlægning – evt. kombineret med kendskab til SAP eller LEO, som er vores primære værktøjer i det daglige planlægningsarbejde.

Du arbejder struktureret og systematisk og har solide analytiske evner. Du trives med at have overblik og bevare fokus – også når tempoet stiger, og opgaverne presser sig på.

 

Vi forventer at du: 

  • Har erfaring med applikationer indenfor transportoptimering og logistik
  • Er rutineret IT-bruger (SAP eller lign. ERP og Office-pakken)
  • Har erfaring med planlægning på operationelt niveau
  • Arbejder struktureret, systematisk og helhedsorienteret
  • Besidder gode analytiske evner
  • Er i stand til at danne sig et klart overblik, selv i perioder med høj aktivitet
  • Er handlingsorienteret og åben for ændringer
  • Har en positiv og konstruktiv tilgang
  • Er flydende i dansk og engelsk, skriftligt og tale

 

I rollen får du en bred kontaktflade i Carlsberg Danmark, og vil skulle samarbejde på tværs af bl.a. Salg og Distribution, herunder med vores lastbilchauffører. Det er derfor nødvendigt, at du besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner.

 

At arbejde hos Carlsberg Danmark 
Carlsberg står bag nogle af Danmarks mest anerkendte mærkevarer og kvalitetsprodukter, som vi leverer til flere end 10.000 kunder i Danmark. Vi producerer og markedsfører Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola. 

Carlsberg Danmark er solidt forankret i både Carlsbergs unikke historie og dens moderne kultur, hvor vi med udgangspunkt i vores kunder og forbrugeres behov forsøger at optimere vores fælles mål om “Brewing for a better today and tomorrow” . Vi vil gerne skabe positive oplevelser og bidrage til nydelse, god stemning og godt samvær. 

Vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag med en uformel tone. Vi skaber rammerne for en fleksibel arbejdsdag, da vi ser det som en vigtig parameter for at skabe mere engagement og god balance i hverdag. Vi tilbyder gode karrieremuligheder, både nationalt og internationalt hos Carlsberg. 

Hos Carlsberg Danmark vil du blive en del af en virksomhed med en spændende historie og en kultur som vægter værdierne højt – en virksomhed i udvikling med fokus på målsætninger, hvor vi også tager ansvar for omverden med vores strategi for bæredygtighed, Together Towards ZERO & BEYOND

Kig med her og få et indblik i vores spændende arbejdsplads! 

Carlsberg Danmark er en del af Carlsberg Group, som med mere end 30.000 medarbejdere verden over, er blandt de største bryggerigrupper i verden og sælger produkter på over 150 markeder. Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk/ 

 

Interesseret?  

Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.  

I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge. 

For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund. 

 

Ansøgningsfristen er pga. sommerferien søndag den 10. august 2025. Vi håber dog at du sender din ansøgning hurtigst muligt da vi gerne vil have mulighed for at starte processen op flydende.

Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Morten Nicolaisen, Head of Logistics Planning på + 45 4179 0240. 

Vi ser frem til at høre fra dig. 

 

 

Apply now »