Fredericia, DK
Senior Quality System Specialist, Carlsberg Danmark
Vil du være med til at sikre kvaliteten bag nogle af Danmarks mest ikoniske brands?
Jobbet
På Carlsberg Fredericia brygger vi produkter, vi kan være stolte af – hver eneste dag. Kvalitet er fundamentet for vores arbejde, og vi søger nu en kollega, der vil være stærk i at forbedre vores kvalitetsprocesser, sikre compliance og være en tæt samarbejdspartner for hele produktionen.
Som Senior Quality System Specialist bliver du en central del af vores Quality-team. Du får en bred rolle, hvor support til driften, kvalitetssystemer, audits, compliance, artwork og kvalitetskultur er lige vigtige elementer af din hverdag.
Du arbejder tæt sammen med bryghus, tapperi, lager & logistik, laboratoriet og teknik – og du er med til at sikre, at det, vi producerer, lever op til Carlsbergs høje standarder.
Dine ansvarsområder
Support til Bryghus, Tapperi og Lager/Logistik
- Give daglig QA-support til Bryghus, Tapperi og Lager/Logistik.
- Indgå systematisk i problemløsning, når der opstår afvigelser i driften herunder gennemføre og facilitere RCA-analyser (Root Cause Analysis) for at identificere fejl årsager og medvirke til at implementere holdbare løsninger.
- Understøtte produktionen i at omsætte kvalitetskrav til konkrete handlinger – hurtigt og tydeligt.
- Bidrage til en kultur, hvor QA er en værdsat supportfunktion, der hjælper produktionen med stabil og effektiv drift.
- Udføre og koordinere kvalitetstræning for både nye og erfarne medarbejdere.
Kvalitetssystemer (QMS)
- Vedligeholde og udvikle det lokale QMS med fokus på enkelhed og relevans.
- Understøtte implementering af HACCP, ISO-standarder og interne Carlsberg-krav.
- Sikre opdaterede, klare og anvendelige processer og instruktioner.
- Sikre sammenhæng mellem praksis i produktionen og de procedurer, der guider den.
Produkt-compliance & artwork
- Sikre, at produkter lever op til gældende lovkrav, interne standarder og kundekrav.
- Gennemgå og godkende artwork til etiketter, emballager og ydre kartoner i tæt samarbejde med Marketing, Product Development & Planning.
Audit
- Planlægge, gennemføre og følge op på interne audits på Fredericia-sitet.
- Deltage i eksterne audits og myndighedsbesøg.
- Sikre læring, forbedringer og varig forankring af auditresultater i hele organisationen.
Dine kvalifikationer
- En relevant uddannelse (fx ingeniør i fx fødevareteknologi, kemi, biologi eller lignende).
- 5–10 års erfaring fra QA, fødevarer, FMCG, bryggeri eller anden reguleret produktion.
- Erfaring med compliance, mærkning og artwork-godkendelse er en fordel.
- Erfaring med RCA eller andre strukturerede problemløsningsmetoder.
- Et stærkt drive for at sikre, at kvalitet fungerer i praksis – ikke kun på papiret.
Du arbejder målrettet og systematisk og formår at skabe tillidsfulde forbindelser mellem forskellige teams. Du kan oversætte krav til handling, og du trives i en hverdag, hvor du både er strategisk tænkende og praktisk tæt på driften. Du er løsningsorienteret, nysgerrig og engageret i at løfte kvalitetsniveauet sammen med resten af holdet.
Hos Carlsberg Fredericia får du:
- En hverdag tæt på bryghusets og tapperiets kerneprocesser
- En bred rolle med indflydelse på flere centrale QA-områder
- Et engageret team med højt engagement og stolthed
- Muligheden for at sætte et tydeligt aftryk på kvaliteten i hele produktionen
At arbejde hos Carlsberg Danmark
Hos Carlsberg Danmark er du med til at forme fremtiden for nogle af landets mest kendte brands – Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola – som vi leverer til over 10.000 kunder. Vi bygger videre på Carlsbergs stærke arv og kombinerer den med en moderne, ambitiøs tilgang. Vores fælles mål “Brewing for a better today and tomorrow” gennemsyrer alt, hvad vi gør.
Vi tror på en vækstorienteret kultur – Growth Culture – hvor du som medarbejder får mulighed for at udvikle dig, tage initiativ og bidrage med nye idéer. Du bliver en del af et miljø med fleksible rammer, uformel tone og fokus på både faglig og personlig udvikling.
Med strategien Together Towards ZERO & BEYOND tager vi ansvar for bæredygtighed og fremtidens udfordringer. Vi tilbyder spændende karrieremuligheder – både i Danmark og internationalt.
Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk
Interesseret?
Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.
I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.
For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.
Ansøgningsfristen er den 15.03.2026.
Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Quality Manager Randi Molme på +45 29315014.
Vi ser frem til at høre fra dig.