Apply now »
Posting Date:  30 Jun 2025
Location: 

Fredericia, DK

Entity / company:  Carlsberg Denmark

Studentermedhjælper til Carlsberg Danmarks Kundecenter, Fredericia

Career Portal Photo

Er du klar til at begynde din karriere med et spændende studiejob i en af Danmarks mest anerkendte virksomheder? Så læs videre her… 

 

Jobbet
Som Studentermedhjælper i vores Kundecenter, bliver en del af et dygtigt salgs- og serviceteam på cirka 40 medarbejdere. Din primære opgave vil være at understøtte salget af Carlsbergs produkter via telefonisk kontakt med kunder. Derudover vil du håndtere en række backoffice-opgaver, såsom besvarelse af kundemails, interne supporthenvendelser og øvrige ad hoc-opgaver.

 

Vores Kundecenter i Fredericia er åbent alle hverdage fra 08.00 – 16.00. Du vil blive en del af vores faste vagtplan, hvor din arbejdstid tilpasses dit skoleskema. Vi forventer også, at du er fleksibel omkring vagter i helligdage og ferieperioder. I gennemsnit forventes det, at du kan arbejde 10-15 timer om ugen.

 

Vi tilbyder en uformel arbejdsplads, hvor det professionelle og sociale element går hånd i hånd. Holdånden vægtes højt, og vi afholder løbende arrangementer for afdelingen uden for arbejdstiden. I arbejdstiden afholder vi motiverende salgskonkurrencer og quizzer, hvor du kan vinde produkter, merchandise og oplevelser.

 

Dine ansvarsområder

Du bliver en del af et fagligt miljø med spændende arbejdsopgaver, hvor vi er motiveret for at skabe de rigtige løsninger for vores kunder i alle størrelser.

 

Dine opgaver vil omfatte:

  • Eksekvering af salgsaktiviteter og opfølgning på resultater i tæt samarbejde med kunden
  • Udarbejdelse og opfølgning på analyser
  • Eksekvering af kundeplaner og kampagner i tæt samarbejde med dine kunder
  • Gennemførelse og opfølgning på strategiske salgs- og serviceprojekter
  • Tilegnelse af viden om potentielle kundeemner og kundetrends i regionen
  • Eksekvering og opfølgning på egne administrative opgaver

 

Dine kvalifikationer

Vi søger en studerende, der er i gang med en relevant uddannelse inden for salg, business administration eller lignende. Det er vigtigt, at du har en grundlæggende forståelse for kundekontakt og salg, og at du er interesseret i at lære mere om, hvordan man opbygger og vedligeholder gode kunderelationer. Du er nysgerrig, åben og positiv, og du kan træffe selvstændige beslutninger.

 

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er engageret i at drive forandringer sammen med kunder og kolleger
  • Er kontaktskabende og god til at formidle dit budskab
  • Kan afdække kunders situation og behov samt rådgive dem på den baggrund
  • Er serviceorienteret og følger selvstændigt op på dine opgaver
  • Trives i et miljø med fokus på resultater, hvor dit høje drive afspejler din vedholdende arbejdsstil
  • Altid fokuserer på at finde en bedre løsning ved at lytte og udfordre det eksisterende

 

Du er pligtopfyldende, ansvarsbevidst og vant til at arbejde på tværs af flere IT-systemer. Samtidig forventer vi, at du taler og skriver flydende engelsk.

 

At arbejde hos Carlsberg Danmark
Carlsberg står bag nogle af Danmarks mest anerkendte mærkevarer og kvalitetsprodukter, som vi leverer til flere end 10.000 kunder i Danmark. Vi producerer og markedsfører Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola.

 

Carlsberg Danmark er solidt forankret i både Carlsbergs unikke historie og dens moderne kultur, hvor vi med udgangspunkt i vores kunder og forbrugeres behov forsøger at optimere vores fælles mål om “Brewing for a better today and tomorrow” . Vi vil gerne skabe positive oplevelser og bidrage til nydelse, god stemning og godt samvær.

 

Vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag med en uformel tone. Vi skaber rammerne for en fleksibel arbejdsdag, da vi ser det som en vigtig parameter for at skabe mere engagement og god balance i hverdagen. Vi tilbyder gode karrieremuligheder, både nationalt og internationalt hos Carlsberg.

 

Hos Carlsberg Danmark vil du blive en del af en virksomhed med en spændende historie og en kultur som vægter værdierne højt – en virksomhed i udvikling med fokus på målsætninger, hvor vi også tager ansvar for omverden med vores strategi for bæredygtighed, Together Towards ZERO & BEYOND.

 

Kig med her og få et indblik i vores spændende arbejdsplads!

 

Carlsberg Danmark er en del af Carlsberg Group, som med mere end 37.000 medarbejdere verden over, er blandt de største bryggerigrupper i verden og sælger produkter på over 150 markeder. Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk/

 

Interesseret?

Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.

 

I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.

 

For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.

 

Ansøgningsfristen er den 03.08.2025.

 

Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Nikolaj Henckel på 22980940.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Apply now »