Apply now »
Posting Date:  19 Jun 2026
Location: 

Valby, DK

Entity / company:  Carlsberg Denmark

Studentermedhjælper til Finance Central Controlling, Carlsberg Danmark.

Career Portal Photo

Vil du bruge din økonomiforståelse i praksis og få indblik i FP&A i en international FMCG‑virksomhed? Bliv vores nye studentermedhjælper i Finance Central Controlling, og vær med til at understøtte rapportering, budgetprocesser og ERP‑implementering.

 

Jobbet

Som studentermedhjælper i Finance Central Controlling bliver du en del af Finance‑organisationen, hvor du får mulighed for at arbejde tæt på forretningen og bidrage til arbejdet i FP&A. Du vil blive en del af vores team på Carlsbergs hovedkontor i Valby. Teamet består af 4 personer i Valby samt 3 kolleger i Polen. Du vil referere til Finance Business Partner Director. Stillingen er fleksibel, men vi forventer omkring 15 timer om ugen.

 

I Central Controlling understøtter vi beslutningstagning gennem analyse, rapportering og effektiv processtyring på tværs af forretningen. Du bliver en del af et team, der arbejder med at konsolidere, rapportere samt sikre kvalitet i data og processer – gerne igennem automatisering og smartere løsninger.

 

Dine ansvarsområder

Som studentermedhjælper vil du få en central rolle i vores daglige drift, hvor dine primære ansvarsområder bliver:

  • Understøtte rapportering (fx månedsrapportering og ad hoc‑analyser)
  • Bidrage til budget, forecasts og estimater – herunder klargøring af input og kvalitetstjek
  • Understøtte teamet i forbindelse med ERP‑implementeringen – herunder potentielle test, datavalidering og procesunderstøttelse

 

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

  • Er igang med en uddannelse inden for økonomi (bachelor eller kandidat)
  • Har interesse for FP&A‑området og lyst til at arbejde med rapportering, budget og forecast
  • Har en nysgerrig tilgang til at automatisere, optimere og gøre processer mere smidige, f.eks. i Excel/BI og med stor interesse for AI
  • Taler og skriver både dansk og engelsk

 

At arbejde hos Carlsberg Danmark

Hos Carlsberg Danmark er du med til at forme fremtiden for nogle af landets mest kendte brands – Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola – som vi leverer til over 10.000 kunder. Vi bygger videre på Carlsbergs stærke arv og kombinerer den med en moderne, ambitiøs tilgang. Vores fælles mål “Brewing for a better today and tomorrow” gennemsyrer alt, hvad vi gør.

Vi tror på en vækstorienteret kultur – Growth Culture – hvor du som medarbejder får mulighed for at udvikle dig, tage initiativ og bidrage med nye idéer. Du bliver en del af et miljø med fleksible rammer, uformel tone og fokus på både faglig og personlig udvikling.

Med strategien Brewing Tomorrow tager vi ansvar for bæredygtighed og fremtidens udfordringer. Vi tilbyder spændende karrieremuligheder – både i Danmark og internationalt. Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk

 

Interesseret?

Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.

I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en ressource, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.

For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.

 

Ansøgningsfristen er den 02. Juli 2026.

 

Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Finance Business Partner Director Thomas Kofoed-Pihl, Central Controlling 31775266.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

 

 

Apply now »