Apply now »
Posting Date:  15 Jan 2026
Location: 

Valby, DK

Entity / company:  Carlsberg Denmark

Studentermedhjælper til Insights & Value management, Carlsberg Danmark

Career Portal Photo

Vil du være en del af et professionelt team, der udvikler og driver indsigter, som har betydning for nogle af Danmarks største mærkevarer? Så læs videre her.

Jobbet

Vi søger en analytisk og udadvendt studerende til et studiejob som Insights Assistant i vores Category, Insights og Value Management team. Dit job vil primært bestå i at opdatere og uploade analyseværktøjer på vores webbaserede Insights Portal og kontinuerligt holde den ajour med relevante indsigter, hvorfor der må påregnes en del rutinearbejde. Når du er fortrolig med jobbet og kender vores mange systemer, vil du få mulighed for også at optimere og videreudvikle analyseværktøjer, samt påtage dig større kundeanalyser og ikke mindst være med på research projekter mv.

Dine ansvarsområder

Du bliver en del af et professionelt og fagligt miljø med spændende arbejdsopgaver og udviklingsmuligheder.

 

Derudover vil de primære opgaver være følgende:

 

  • Varetage organisationens faste analyse- og tracking set-up, herunder foretage månedlige opdateringer og forbedringer af analyseværktøjer
  • Vedligeholde og udvikle vores webbaserde Insights Portal, samt uploade og kategorisere større analyser i vores globale vidensbank.
  • Koordinere og foretage markeds-/salgs-/kunde-/forbruger-/shopper- og brandanalyser i samarbejde med resten af teamet og eksterne analyseinstitutter
  • Gennemføre diverse ad hoc opgaver (f.eks. brand- og salgsanalyser)
  • Udarbejde præsentationer i PowerPoint
  • Træne og uddanne kollegaer i brug af bl.a. Nielsen Discover

 

Studiejobbet vil være på ca. 20 timer om ugen, som fastsættes efter aftale med nærmeste leder. Det er muligt for dig at koordinere din arbejdstid med studierelaterede forpligtelser efter aftale med din leder.

 

Dine kvalifikationer
Vigtigst er, at du har en god forståelse for data og analyse, samt en forståelse og evne til at forstå sammenhæng og stille spørgsmål ved kausaliteten i disse. Du er desuden nysgerrig og spørgende og er villig til at lære og udvikle dig selv og dine kvalifikationer.

 

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er i slutningen af din bacheloruddannelse eller i starten af din kandidatuddannelse. Vi værdsætter din personlige og faglige profil højere end din akademiske baggrund, hvad enten det er CBS, Antropologi eller IT Universitetet
  • Har en interesse for insights, og en nysgerrighed, som gør dig i stand til hele tiden, at forstå underliggende drivere af en bestemt udvikling
  • Har relevant erfaring med analyse og databearbejdning
  • Arbejder hjemmevant med Excel og PowerPoint
  • Har kendskab til SAP, databaser og Nielsen Discover, samt PowerBI er den fordel, men ikke et krav
  • Er flydende i dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt
  • Tager ansvar for dine arbejdsopgaver og er åben overfor at indhente yderligere oplysninger gennem spørgsmål

 

Det er desuden vigtigt for os, at du er servicemindet, da den centrale del af jobbet består i at supportere interne og eksterne partnere.

 

 

At arbejde hos Carlsberg Danmark
Hos Carlsberg Danmark er du med til at forme fremtiden for nogle af landets mest kendte brands – Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola – som vi leverer til over 10.000 kunder. Vi bygger videre på Carlsbergs stærke arv og kombinerer den med en moderne, ambitiøs tilgang. Vores fælles mål “Brewing for a better today and tomorrow” gennemsyrer alt, hvad vi gør.

Vi tror på en vækstorienteret kultur – Growth Culture – hvor du som medarbejder får mulighed for at udvikle dig, tage initiativ og bidrage med nye idéer. Du bliver en del af et miljø med fleksible rammer, uformel tone og fokus på både faglig og personlig udvikling.

Med strategien Together Towards ZERO & BEYOND tager vi ansvar for bæredygtighed og fremtidens udfordringer. Vi tilbyder spændende karrieremuligheder – både i Danmark og internationalt.

Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk

 

Interesseret? 

Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.

I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.

For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.

 

Ansøgningsfristen er d. 01.02.2026. 

 

Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Thomas Hefting på 25338052

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Apply now »