Valby, DK
eCommerce Specialist (barselsvikariat), Carlsberg Danmark (barselsvikariat)
Er du motiveret af B2B-ecommerce og har du en baggrund inden for online drift og digitalt salg? Vil du være med til at drive vores B2B platform samt sikre en stærk, stabil og intuitiv kundeoplevelse? Så er du måske vores næste eCommerce Specialist.
Jobbet
Du bliver en del af Digital Sales & Development - et team af engagerede kollegaer, der tilsammen har ansvaret for driften og udviklingen af vores digitale salgskanaler samt tilhørende kommercielle applikationer i Carlsberg Danmark.
I rollen som eCommerce Specialist får du en central funktion i at sikre en gnidningsfri købsoplevelse for vores B2B-kunder gennem stabil drift, stærk datakvalitet og et velvedligeholdt produktkatalog. Du får ansvar for den daglige drift af Carlsbergonline.dk, herunder produkter, kategorier, kampagner og serviceinformation samt support af dine kollegaer i Kundeservice og Salg.
Stillingen er et barselsvikariat på 10-12 måneder med opstart 1. marts 2026.
Dine ansvarsområder
Du bliver ansvarlig for at sikre, at webshoppen er vedligeholdt med de rette produkter, kategorier, kampagner mv. Derudover vil dine daglige opgaver indebærer:
- Daglig drift og vedligeholdelse af produktinformation, kategorier og varesituation
- Ansvar for PIM-systemet inkl. koordinering af produktdata, datakvalitet og samarbejde med interne teams
- Publicering af serviceinformation på sitet
- Oprettelse af tilbud og kampagner
- Vedligeholdelse og optimering af produktanbefalinger
- Drift af kundeincitamentsprogram
- Opsætning og vedligeholdelse af target groups i SAP og Hybris
- Support af kollegaer i kundecenteret og salg
- Oprettelse af tickets og validerings løsninger fra IT
- Deltagelse i planlægningsmøder med kolleger i Digital Sales og sikre at kampagner og øvrige aktiviteter eksekveres på platformen ud fra planlagte deadlines
- Procesoptimering på tværs af eCommerce-aktiviteter (eksempelvis kampagneflow, varesituation og produktoprettelser)
Dine kvalifikationer
Vi finder det vigtigt, at du har erfaring med at bestyre en webshop og har et godt kendskab til de basale mekanikker inden for online salg. Har du B2B erfaring er det et plus.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har erfaring med salg via online platforme
- Har forståelse for hele kunderejsen og KPI’er
- Har en god teknisk forståelse og nemt ved at sætte dig ind i nye systemer
- Har erfaring med Hybris / SAP platforme
- Har erfaring med Sitecore eller lignende CMS
- Har erfaring med eller kendskab til PIM-systemer og datakvalitet
- Grundlæggende analytisk forståelse
- Har kendskab til IT arkitektur og forståelse for integrationer og dataflows
- Kan kommunikere fejlfrit dansk og engelsk både på skrift og i tale
- Har en relevant videregående uddannelse fx inden for eCommerce, digital handel eller IT
Som person er du selvstændig, struktureret, detaljeorienteret og evner at planlægge egne arbejdsopgaver så deadlines overholdes. Du er åben, positiv og løsningsorienteret og har en pragmatisk tilgang til mulige løsninger. Endelig er du nysgerrig på nye trends og bringer gerne nye muligheder til bordet.
At arbejde hos Carlsberg Danmark
Hos Carlsberg Danmark er du med til at forme fremtiden for nogle af landets mest kendte brands – Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola – som vi leverer til over 10.000 kunder. Vi bygger videre på Carlsbergs stærke arv og kombinerer den med en moderne, ambitiøs tilgang. Vores fælles mål “Brewing for a better today and tomorrow” gennemsyrer alt, hvad vi gør.
Vi tror på en vækstorienteret kultur – Growth Culture – hvor du som medarbejder får mulighed for at udvikle dig, tage initiativ og bidrage med nye idéer. Du bliver en del af et miljø med fleksible rammer, uformel tone og fokus på både faglig og personlig udvikling.
Med strategien Together Towards ZERO & BEYOND tager vi ansvar for bæredygtighed og fremtidens udfordringer. Vi tilbyder spændende karrieremuligheder – både i Danmark og internationalt.
Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk
Interesseret?
Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.
I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.
For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.
Ansøgningsfristen er den 04.01.2026.
Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Karina Skov Andersen på 41 79 26 60.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.