Copenhagen, DK
Salgskonsulent Rådgiver (SKR) til Off Trade, Carlsberg Danmark
Vil du have et spændende og varieret job med stor frihed, hvor du dagligt skaber værdi for vores kunder, kolleger og vores ikoniske brands? Kan du kombinere høj faglighed og rådgivning med en passion for salg og udvikling? Så er rollen som SKR måske noget for dig!
Jobbet
Som SKR bliver du en nøgleperson i vores Off Trade forretning. Du får en vigtig rolle i at rådgive, udvikle og støtte vores salgskonsulenter, samtidig med at du sikrer eksekvering af salgsstrategier og kampagner hos kunderne. Du bliver en del af et professionelt team og arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af Carlsberg Danmark.
Vi søger en Salgskonsulent Rådgiver til teamet i Syd- & Vestsjælland. Foruden rollen som SKR består teamet af 15 salgskonsulenter samt Field Force Manager, som du vil rapportere direkte ind til.
Dine ansvarsområder
Som SKR vil dine opgaver og ansvarsområder inkludere:
- Træning og støtte:
- I samarbejdede med vores FIT Execution Trainers, træne salgskonsulenter i rette kompetencer og værktøjer
- Fungere som støtte for salgskonsulenter og stedfortræder af Field Force Manageren i forbindelse med ferie og sygdom mv.
- Rådgivning og udvikling:
- Yde faglig og strategisk rådgivning til kunder og kolleger
- Sikre, at Carlsberg Danmark bliver kundernes foretrukne samarbejdspartner gennem opbygning af gode og professionelle relationer.
- Bidrage aktivt til salgsfremmende aktiviteter og sikre optimal tilstedeværelse og synlighed af Carlsbergs produkter.
- Samarbejde og koordinering:
- Deltage i tæt samarbejde med Backoffice, kundecenter, logistik og Key Account Managers for at sikre høj service og løbende forbedringer.
- Være en del af projekter på tværs af Field Sales og sikre, at nye initiativer implementeres effektivt.
Du vil også have en vigtig funktion i ansættelsen og onboardingen af nye salgskonsulenter.
Dine kvalifikationer
Vi søger en SKR der er energisk, dedikeret og passioneret for at opnå resultater. Du er desuden motiveret af at skabe værdi for kunderne og ser det som en naturlig del af dit arbejde at gå forrest som teamplayer.
Vi forestiller os at du:
- Har erfaring inden for salg og rådgivning, gerne kombineret med detailerfaring eller lignende.
- Har kendskab til eller erfaring med DISC-profiler eller lignende værktøjer, der understøtter god kommunikation og samarbejde.
- Har gode IT-færdigheder og kan arbejde som Superuser i programmer som CatMan Pro og andre værktøjer til salgsoptimering.
- Er god til at skabe relationer og har gode kommunikationsevner – både overfor kunder, kolleger og samarbejdspartnere.
- Er struktureret, overholder deadlines og har overblik til at håndtere mange opgaver ad gangen.
- Kan arbejde selvstændigt og trives med at tage ansvar for både egne opgaver og teamets succes.
- Er fleksibel og omstillingsparat i en hverdag, hvor prioriteringer og opgaver hurtigt kan ændre sig.
- Har en proaktiv tilgang til udvikling og motiveres af at skabe og optimere løsninger, der gør en forskel.
- Som person er du udadvendt, engageret og god til at skabe tillid og samarbejde med forskellige persontyper.
At arbejde hos Carlsberg Danmark
Carlsberg står bag nogle af Danmarks mest anerkendte mærkevarer og kvalitetsprodukter, som vi leverer til flere end 10.000 kunder i Danmark. Vi producerer og markedsfører Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola.
Carlsberg Danmark er solidt forankret i både Carlsbergs unikke historie og dens moderne kultur, hvor vi med udgangspunkt i vores kunder og forbrugeres behov forsøger at optimere vores fælles mål om “Brewing for a better today and tomorrow” . Vi vil gerne skabe positive oplevelser og bidrage til nydelse, god stemning og godt samvær.
Vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag med en uformel tone. Vi skaber rammerne for en fleksibel arbejdsdag, da vi ser det som en vigtig parameter for at skabe mere engagement og god balance i hverdag. Vi tilbyder gode karrieremuligheder, både nationalt og internationalt hos Carlsberg.
Hos Carlsberg Danmark vil du blive en del af en virksomhed med en spændende historie og en kultur som vægter værdierne højt – en virksomhed i udvikling med fokus på målsætninger, hvor vi også tager ansvar for omverden med vores strategi for bæredygtighed, Together Towards ZERO & BEYOND.
Kig med her og få et indblik i vores spændende arbejdsplads!
Carlsberg Danmark er en del af Carlsberg Group, som med mere end 30.000 medarbejdere verden over, er blandt de største bryggerigrupper i verden og sælger produkter på over 150 markeder. Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk/
Interesseret?
Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.
I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.
For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.
Ansøgningsfristen er den 05. januar 2025.
Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Field Force Manager Mads Hejlskov på 31 56 03 64.
Vi ser frem til at høre fra dig.