Apply now »
Posting Date:  27 Jan 2025
Location: 

Copenhagen, DK

Entity / company:  Carlsberg Denmark

SoMe Content Creator til Marketing, Carlsberg Danmark

Career Portal Photo

Forestil dig juni måned. Du mærker tydeligt duften af græsset, og den lune forsommersol som hænger i luften. Du har glædet dig i månedsvis, og endelig er den her: Festivalsæsonen. Den første dag på græs er som juleaften for dig. Musikken, maden, drikkevarerne – og ikke mindst følelsen af frihed, samhørighed – og at livet leves. Ja, det føles faktisk som at komme hjem…. Sidder du lige nu tilbage med en masse ideer om, hvordan denne følelse kan visualiseres og videreformidles? Så er du måske vores nye Social Media Content Creator.

 

Jobbet

Vi søger en kreativ og engageret Social Media Content Creator til vores Marketing-team i Carlsberg Danmark. Teamet arbejder dagligt med nogle af de mest anerkendte og sjoveste brands i landet – heriblandt Tuborg, 1664 Blanc, Jacobsen og mange flere.

 

Som Social Media Content Creator vil du være ansvarlig for at skabe visuelt indhold og administrere vores online fællesskaber for en række af vores brands. Du vil være med til at videreformidle de følelser, vi skaber sammen med vores brands.

 

Rollen er en tidsbegrænset stilling frem til 28. februar 2026 med mulighed for forlængelse.

 

Dine ansvarsområder

Du bliver en del af et professionelt team med fagligt højt miljø med spændende arbejdsopgaver, hvor du vil være med til fotografering og optagelse af videoer til brug på sociale medier og web, samt “live rapportering” fra events og aktiveringer, inklusive planlægning og projektledelse.

 

Du vil desuden være ansvarlig for at producere og udforme billedtekster og tekster både til SoMe og web, der er inden for vores brands’ retningslinjer.

 

Derudover vil dine opgaver og ansvarsområder være:

  • Oprette, opdatere og overvåge indholds-/eventkalender for de relevante brands i samarbejde med Brand Managers
  • Tids- og opgaveplanlægge i henhold til indholdskalenderne
  • Planlægge og publicere indhold på tværs af sociale medieplatforme (META, YouTube, TikTok, Website) i henhold til indholdsplanen og ad hoc inkl. community management.
  • Samarbejde med vores mediebureau om indholdskalender og betalt indhold
  • Håndtere konkurrencer på SoMe-platforme
  • Rapportere og følge op på nøgle-KPI’er (rækkevidde, engagement, følgere, konvertering osv.) samt opdatere de forskellige brandteams om indholdsperformance

 

Dine kvalifikationer

Vigtigst er, at du ved, hvordan du skaber og driver visuelt indhold, og hvordan du med den rette kommunikation og de rette greb kan øge indholdsperformance. Samtidig forventer vi, at du har erfaring med at producere videoer og billeder med en iPhone eller DSLR-kamera og har min. 2 års erfaring fra en lignende rolle.

 

Derudover forestiller vi os at du:

 

  • Har gode skrive- og redigeringsevner med opmærksomhed på detaljer og grammatik (på dansk)
  • Tænker kreativt og evner at omsætte ideer til visuelt indhold, der engagerer og inspirerer
  • Har erfaring med copywriting i forskellige brands’ tone of voice
  • Har erfaring med software som FB Business Manager, YouTube Creator Studio, Photoshop, CapCut, Final Cut Pro, Adobe Premiere (Rush), iMovie osv.
  • Er struktureret og detaljeorienteret
  • Er selvstændig og god til at planlægge egne arbejdsopgaver, så deadlines overholdes
  • Er åben, positiv og løsningsorienteret
  • Er god til at samarbejde og levere ind til en fælles plan
  • Er opsøgende og nysgerrig på nye trends og muligheder

 

Din hverdag som SoMe Content Creator kræver, at du til tider skal arbejde på forskellige lokationer rundt i landet, også om aftenen. Det gælder særligt i festivalsæsonen.

 

At arbejde hos Carlsberg Danmark
Carlsberg står bag nogle af Danmarks mest anerkendte mærkevarer og kvalitetsprodukter, som vi leverer til flere end 10.000 kunder i Danmark. Vi producerer og markedsfører Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola.

 

Carlsberg Danmark er solidt forankret i både Carlsbergs unikke historie og dens moderne kultur, hvor vi med udgangspunkt i vores kunder og forbrugeres behov forsøger at optimere vores fælles mål om “Brewing for a better today and tomorrow” . Vi vil gerne skabe positive oplevelser og bidrage til nydelse, god stemning og godt samvær.

 

Vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag med en uformel tone. Vi skaber rammerne for en fleksibel arbejdsdag, da vi ser det som en vigtig parameter for at skabe mere engagement og god balance i hverdag. Vi tilbyder gode karrieremuligheder, både nationalt og internationalt hos Carlsberg.

 

Hos Carlsberg Danmark vil du blive en del af en virksomhed med en spændende historie og en kultur som vægter værdierne højt – en virksomhed i udvikling med fokus på målsætninger, hvor vi også tager ansvar for omverden med vores strategi for bæredygtighed, Together Towards ZERO & BEYOND.

 

Kig med her og få et indblik i vores spændende arbejdsplads!

 

Carlsberg Danmark er en del af Carlsberg Group, som med mere end 30.000 medarbejdere verden over, er blandt de største bryggerigrupper i verden og sælger produkter på over 150 markeder. Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk/

 

Interesseret?

Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen. Du må også gerne tilføje links til tidligere arbejde/portfolio.

 

I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.

 

 

For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.

 

Ansøgningsfristen er den 09.02.2025.

 

Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Allard de Wijkerslooth på Allard.deWijkerslooth@carlsberg.com

 

Vi ser frem til at høre fra dig og udforske, hvordan du kan bidrage til vores fælles kreative rejse.

Apply now »