Apply now »
Posting Date:  7 Apr 2025
Location: 

Copenhagen, DK

Entity / company:  Carlsberg Denmark

Value Manager, Carlsberg Danmark

Career Portal Photo

Kunne du tænke dig at tage ansvar for udviklingen af nogle af Danmarks mest anerkendte drikkevarer? Og vil du være med til at skabe og forbedre langsigtede og kortsigtede assortment-strategier på tværs af kanaler i Carlsberg Danmark? Så er stillingen som Value Manager noget for dig….

 

Jobbet

Til Carlsberg Danmarks Category, Insights & Value Management-afdeling søger vi en Value Manager til vores arbejde med Assortment på tværs af vores kanaler. Som Value Manager vil du arbejde med nogle af landets mest velkendte drikkevare-mærker, og du vil med udgangspunkt i aktuelle markedsudviklinger og effektive værktøjer, få ansvaret for at lede vores Assortment-strategier på tværs af forretningen i tæt samarbejde med salg, marketing og supply chain. 

 

Du bliver en del af Category, Insights & Value Management – et team af engagerede kollegaer der spiller en vigtig og central rolle i den fortsatte værdirejse, som Carlsberg Danmark er på. Du vil referere direkte ind til Category, Insights & Value Management Director.
 

Dine ansvarsområder

Dine primære ansvarsområder vil inkludere:

  • Lede, udvikle og forbedre den langsigtede og kortsigtede assortment-strategi på tværs af kanaler (Detail, HORECA og Grænsen), med klart link til vores kategori- og porteføljestrategier
  • Sikre at Must Have lister og Perfect Range regelmæssigt opdateres for at kunne anvendes effektivt
  • Anvendelse af din dybe forståelse for disciplinen og fungere som superbruger af vores Revenue Growth Management værktøjskasse. 

 

Derudover vil du også:

  • Drive den årlige assortment proces, herunder kvantificering af effekter af planerne
  • Være en løbende sparringspartner i flere touchpoints i vores kommercielle årshjul.
  • Drive relevante strategiske projekter, herunder input til vore langsigtede investeringsstrategier (LDP)
  • Supportere vores ledergruppe inden for relevante områder, med fokus på konkrete tiltag udledt af din markedsforståelse
  • Agere trusted advisor på tværs af organisationen inden for assortment.  

 

Dine kvalifikationer
Vi søger en strategisk Value Manager med god forretningsindsigt, som er motiveret for at skabe resultater og udvikling. Du er nysgerrig, velstruktureret og engageret i din tilgang til at skabe værdi. 

 

Derudover forestiller vi, at du har følgende kvalifikationer:

  • Har en relevant videregående uddannelse inden for Cand. Merc., HD (A) eller lignende.
  • Har minimum 5 års erfaring indenfor FMCG (Salg/Marketing)
  • Har solide analytiske evner
  • Har solid strategisk forståelse og overblik
  • Er resultatorienteret og udviser i engagement i opnåelse af dine mål
  • Er superbruger i PowerPoint & Excel
  • Er struktureret og organiseret, og evner at planlægge og føre egne initiativer ud i livet.
  • Har kommerciel forståelse, hvor du sikrer, at dit arbejde understøtter et kunde- og forbrugerfokuseret mindset
  • Er flydende i dansk og engelsk, skriftligt og tale

 

I rollen får du en bred kontaktflade i Carlsberg Danmark, hvor du løbende skal afstemme på tværs af de kommercielle afdelinger (Marketing, Salg, Supply Chain og eksterne partnere, samt Finance og Carlsberg Danmarks ledelsesteam). Det er derfor nødvendigt, at du besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner samt kan se dig selv i stand til at drive dit område i organisationen.

 

At arbejde hos Carlsberg Danmark
Carlsberg står bag nogle af Danmarks mest anerkendte mærkevarer og kvalitetsprodukter, som vi leverer til flere end 10.000 kunder i Danmark. Vi producerer og markedsfører Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola.

 

Carlsberg Danmark er solidt forankret i både Carlsbergs unikke historie og dens moderne kultur, hvor vi med udgangspunkt i vores kunder og forbrugeres behov forsøger at optimere vores fælles mål om “Brewing for a better today and tomorrow” . Vi vil gerne skabe positive oplevelser og bidrage til nydelse, god stemning og godt samvær.

 

Vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag med en uformel tone. Vi skaber rammerne for en fleksibel arbejdsdag, da vi ser det som en vigtig parameter for at skabe mere engagement og god balance i hverdagen. Vi tilbyder gode karrieremuligheder, både nationalt og internationalt hos Carlsberg.

 

Hos Carlsberg Danmark vil du blive en del af en virksomhed med en spændende historie og en kultur som vægter værdierne højt – en virksomhed i udvikling med fokus på målsætninger, hvor vi også tager ansvar for omverden med vores strategi for bæredygtighed, Together Towards ZERO & BEYOND.

 

Kig med her og få et indblik i vores spændende arbejdsplads!

 

Carlsberg Danmark er en del af Carlsberg Group, som med mere end 30.000 medarbejdere verden over, er blandt de største bryggerigrupper i verden og sælger produkter på over 150 markeder. Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk/

 

Interesseret?

Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.

 

I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.

 

For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.

 

Ansøgningsfristen er den 27. april 2025.

 

Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Hefting på 25 33 80 52.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Apply now »