Fredericia, DK
Application & Process Specialist, Carlsberg Danmark Supply Chain
Application & Process Specialist
Er du en ekspert i logistiksystemer med en analytisk tilgang? Vil du være med til at optimere processer og sikre bedst udnyttelse af systemer? Så er du måske vores nye Application & Process Specialist…
Jobbet
Som Application & Process Specialist bliver du en del af vores Admin & Process Development team på bryggeriet i Fredericia. I teamet bliver du kollega med 10 specialister fordelt på tre områder: System- & Procesudvikling, Administration og Digital Udvikling. Alle arbejder målrettet med at drifte, supportere og optimere processer på tværs af supply chain funktionerne på bryggeriet. I rollen spiller du en central rolle i at identificere og implementere forbedringer, træne kolleger og sikre, at vores systemer og processer fungerer optimalt og er veldokumenteret. Du får en bred kontaktflade på tværs af Carlsberg Danmark Supply Chain, hvor du samarbejder med forskellige afdelinger for at sikre smidige supply chain processer.
I rollen som Application & Process Specialist arbejder du tæt sammen med alle tre funktionsområder for at sikre en analytisk tilgang til procesudvikling. På sigt vil du indgå i en vagtordning som sikrer systemsupport til driftsfunktionerne.
Dine ansvarsområder
I denne rolle bliver du specialist i vores logistiksystemer og får ansvar for at optimere processer, udføre systemanalyser og sikre en effektiv og velfungerende logistikfunktion. Du arbejder tæt sammen med nøglemedarbejdere i driftsfunktionerne for at implementere forbedringer, supportere og træne medarbejdere samt sikre, at processer og dokumentation altid er opdaterede og i overensstemmelse med best practice.
Dine ansvarsområder vil være:
- Identificere og implementere løbende forbedringsmuligheder, der påvirker lagerdriften.
- Overholde standardkoncepter og best practice.
- Superbruger i relevante systemer og processer
- Bidrage til løbende procesoptimering i både drift og administration.
- Udføre værdikæde- og systemanalyse for at sikre et stabil flow gennem lageret og forbedre effektiviteten på tværs af funktioner.
- Opnå en dyb forståelse af driftsprocesserne og bidrage til løbende udvikling.
- Træne og udvikle kolleger for at støtte organisationens mål.
- Arbejde effektivt på tværs af afdelinger og kolleger for at udvikle og forankre “one team”-arbejde.
- Sikre, at dokumentationer er etableret og vedligeholdt for processer i logistik.
Dine kvalifikationer
Vi søger en Application & Process Specialist med en baggrund inden for ingeniørfaget eller supply chain management – gerne med 1-3 års erfaring fra et produktions-, lager- eller logistikmiljø.
For at skabe værdi i rollen er det vigtigt, at du har solide analytiske evner og erfaring med proceskontrol, statistik og værdikædeanalyser. Du arbejder struktureret med procesforbedringer og har gerne kendskab til Lean eller Continuous Improvement-programmer. Erfaring med IT-værktøjer, der understøtter logistik, er værdifuldt, ligesom indsigt i lagerstyring, automatisering, digitalisering og end-to-end operations er.
Som person trives du i en dynamisk hverdag, hvor du tager ejerskab og driver forandringer med mennesket i fokus. Du formår at analysere komplekse problemer, finde effektive løsninger og skabe struktur i dit arbejde. Derudover har du en optimistisk indstilling, der motiverer både dig selv og dine kolleger. Du arbejder målrettet med at sætte klare mål, følge op på resultater og sikre et tæt samarbejde på tværs af organisationen.
Du får en bred kontaktflade i Carlsberg Group, hvilket kræver gode kommunikations- og samarbejdsevner samt at du kan begå dig ubesværet på både dansk og engelsk.
At arbejde hos Carlsberg Danmark
Carlsberg står bag nogle af Danmarks mest anerkendte mærkevarer og kvalitetsprodukter, som vi leverer til flere end 10.000 kunder i Danmark. Vi producerer og markedsfører Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola.
Carlsberg Danmark er solidt forankret i både Carlsbergs unikke historie og dens moderne kultur, hvor vi med udgangspunkt i vores kunder og forbrugeres behov forsøger at optimere vores fælles mål om “Brewing for a better today and tomorrow” . Vi vil gerne skabe positive oplevelser og bidrage til nydelse, god stemning og godt samvær.
Vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag med en uformel tone. Vi skaber rammerne for en fleksibel arbejdsdag, da vi ser det som en vigtig parameter for at skabe mere engagement og god balance i hverdag. Vi tilbyder gode karrieremuligheder, både nationalt og internationalt hos Carlsberg.
Hos Carlsberg Danmark vil du blive en del af en virksomhed med en spændende historie og en kultur som vægter værdierne højt – en virksomhed i udvikling med fokus på målsætninger, hvor vi også tager ansvar for omverden med vores strategi for bæredygtighed, Together Towards ZERO & BEYOND.
Kig med her og få et indblik i vores spændende arbejdsplads!
Carlsberg Danmark er en del af Carlsberg Group, som med mere end 30.000 medarbejdere verden over, er blandt de største bryggerigrupper i verden og sælger produkter på over 150 markeder. Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk/
Interesseret?
Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.
I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.
For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.
Ansøgningsfristen er den 09. marts 2025.
Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Head of Admin & Process development, Andreas Utoft Jakobsen på 2896 6142.
Vi ser frem til at høre fra dig.