Apply now »
Posting Date:  16 Dec 2024
Location: 

Fredericia, DK

Entity / company:  Carlsberg Denmark

Carlsberg Danmark Supply Chain i Fredericia søger Godschauffør Lærling med opstart januar 2025

Career Portal Photo

 

Carlsberg Danmark Supply Chain i Fredericia søger Godschauffør Lærling med opstart januar 2025

Søger du en læreplads, og drømmer du om en uddannelse i en virksomhed med moderne og avanceret teknologi? Hvis svaret er ja, så læs med her!

 

Jobbet

Til vores Distribution i Fredericia søger vi en dygtig og entusiastisk Godschauffør Lærling til opstart 13. januar 2025.

 

Som lærling hos Carlsberg Danmark Supply Chain bliver du tilknyttet en leder/lærlingepartner, som du kan sparre med undervejs. Vores mål er at udvikle din viden, færdigheder og tekniske horisont.
 

Forløbet

Lærlinge forløbet starter i januar 2025, og strækker sig over 3 år, inklusiv Grundforløb 2. Som Godschauffør Lærling bliver du Carlsbergs ansigt udadtil og vil bl.a. få til opgave at levere øl og sodavand til vores kunder samt afhente tomgods. Du vil i løbet af din læretid lære hvordan gods og varer lastes og læsses ordenligt i vores lastbiler og blive oplært grundigt i vores procedurer, betjening og brug af hjælpemidler.

 

Du tilbydes:

  • En grundig uddannelse inden for de enkelte fagdiscipliner, hvor du vil opnå en god praktik og oplæring i de forskellige opgaver
  • At arbejde med opgaver og muligheder, hvor du kan prøve dine talenter af og få en spændende og travl hverdag.
  • Overenskomstmæssig løn- og arbejdsvilkår i henhold til Lærlingebestemmelserne i Industriens overenskomst samt Carlsbergs Lokalaftaler
  • Ordnede forhold med løn under skoleophold, resultatlønsordning og personalegoder.
  • Gode arbejdsvilkår og et godt sammenhold
  • Faste mødetider og fleksible gåtider
  • Løbende ferieoptjening og ligeledes mulighed for løbende afvikling
  • Gode og dygtige kollegaer med høj anciennitet
  • Grundig oplæring
  • Hjælpemidler til rådighed
  • Arbejdstøj
  • Personalearrangementer
  • Kantineordning
  • Spændende mulighed for at arbejde med vore solide brands som Carlsberg, Tuborg og Coca-Cola mv.

 

Arbejdstiden vil ligge fortrinsvis mellem kl. 5-18.

 

Dine kvalifikationer
Du er nysgerrig på at lære og trives i en hverdag, hvor der er høj aktivitet og mangeartede opgaver. Du skal i gang med at gennemføre grundforløb 2 til januar 2025 på en erhvervsskole.

 

Derudover forestiller vi os, at du:

 

  • Er minimum 18 år
  • Har kørekort B.
  • Er idé- og initiativrig
  • Har interesse i at være med til at påvirke og udvikle forløbet
  • Besidder ordenssans og gode samarbejdsevner
  • Er positiv, serviceminded og ærekær
  • Følger opgaver helt til dørs og er mødestabil

 

Med en bred kontaktflade i virksomheden og med kunder, er det desuden vigtigt, at du kan kommunikere på alle niveauer og at du kan kommunikere på dansk, både i skrift og tale.

 

At arbejde hos Carlsberg Danmark
Carlsberg står bag nogle af Danmarks mest anerkendte mærkevarer og kvalitetsprodukter, som vi leverer til flere end 10.000 kunder i Danmark. Vi producerer og markedsfører Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola.

 

Carlsberg Danmark er solidt forankret i både Carlsbergs unikke historie og dens moderne kultur, hvor vi med udgangspunkt i vores kunder og forbrugeres behov forsøger at optimere vores fælles mål om “Brewing for a better today and tomorrow” . Vi vil gerne skabe positive oplevelser og bidrage til nydelse, god stemning og godt samvær.

 

Vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag med en uformel tone. Vi skaber rammerne for en fleksibel arbejdsdag, da vi ser det som en vigtig parameter for at skabe mere engagement og god balance i hverdag. Vi tilbyder gode karrieremuligheder, både nationalt og internationalt hos Carlsberg.

 

Hos Carlsberg Danmark vil du blive en del af en virksomhed med en spændende historie og en kultur som vægter værdierne højt – en virksomhed i udvikling med fokus på målsætninger, hvor vi også tager ansvar for omverden med vores strategi for bæredygtighed, Together Towards ZERO & BEYOND.

 

Kig med her og få et indblik i vores spændende arbejdsplads!

 

Carlsberg Danmark er en del af Carlsberg Group, som med mere end 30.000 medarbejdere verden over, er blandt de største bryggerigrupper i verden og sælger produkter på over 150 markeder. Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk/

 

Interesseret?

Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.

 

I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.

 

For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.

 

Ansøgningsfristen er den 26. januar 2025.

 

Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Per Zabel på tlf. 22 60 63 18 i tidsrummet kl. 08.00-14.00.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

 

Apply now »