Fredericia, DK
Customer Excellence Manager, Carlsberg Danmark Supply Chain
Er du passioneret omkring Logistik og Supply Chain? Vil du være med til at drive udviklingen og samarbejdet med vores kunder og salgsteam? Så er du måske vores nye Customer Excellence Manager…
Jobbet
Som Customer Excellence Manager vil du spille en central rolle i at drive udviklingen og samarbejdet med vores kunder og salg omkring vores supply chain og logistik setup. Du bliver bindeledet mellem Logistik, Salg og kunderne, hvor du bl.a. skal være med til drive projekter med fokus på optimering.
Du bliver en del af et professionelt Logistisk Planning team, der er motiveret af at skabe de mest optimale løsninger. Teamet er kendetegnet ved at have et solidt sammenhold i en sjov og dynamisk hverdag. Du vil referere direkte ind til Head of Logistic Planning.
Stillingen er placeret i Fredericia.
Dine ansvarsområder
Som Customer Excellence Manager vil du være ansvarlig for at deltage og lede udviklings- og optimerings projekter i Supply Chain, der har indflydelse på vores kunder. Du vil derudover være ansvarlig for at sikre at vores samarbejdsfunktioner overholder gældende processer indenfor logistik og leveringsbetingelser samt at vores samhandelsbetingelser i Logistik er opdateret og gældende.
Desuden vil dine ansvarsområder være:
- Drive performance management, herunder opfølgning både internt og eksternt på vores serviceparameter.
- Drive RCA tankegang i Logistik og Supply Chain, sikre læring af fejl og implementering af forbedringer.
- Håndtere henvendelser fra kunder.
Dine kvalifikationer
Vi søger en Customer Excellence Manager med minimum tre års erfaring fra logistik og erfaring med salgsflow. Vi søger desuden en Customer Excellence Manager der har en relevant uddannelsesbaggrund indenfor ingeniørvidenskab, erhvervsøkonomi eller lignende.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har solid værdikædeforståelse og kendskab til relevante markeds- og konkurrenceforhold.
- Er rutineret IT-bruger (SAP eller lign. ERP og Office-pakken)
- Arbejder struktureret, systematisk og helhedsorienteret
- Besidder gode analytiske evner
- Formår at skabe overblik og holde hovedet koldt i en til tider travl hverdag
- Er resultatorienteret
- Er initiativrig og forandringsparat
- Har en positiv og konstruktiv tilgang
- Er flydende i dansk og engelsk, skriftligt og tale
I rollen får du en bred kontaktflade i Carlsberg Danmark, og vil samarbejde på tværs af bl.a. Salg og Lager samt med vores centralkunder. Det er derfor nødvendigt, at du besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner, samt har evnerne til at skabe relationer på tværs af forretningen.
At arbejde hos Carlsberg Danmark
Carlsberg står bag nogle af Danmarks mest anerkendte mærkevarer og kvalitetsprodukter, som vi leverer til flere end 10.000 kunder i Danmark. Vi producerer og markedsfører Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola.
Carlsberg Danmark er solidt forankret i både Carlsbergs unikke historie og dens moderne kultur, hvor vi med udgangspunkt i vores kunder og forbrugeres behov forsøger at optimere vores fælles mål om “Brewing for a better today and tomorrow” . Vi vil gerne skabe positive oplevelser og bidrage til nydelse, god stemning og godt samvær.
Vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag med en uformel tone. Vi skaber rammerne for en fleksibel arbejdsdag, da vi ser det som en vigtig parameter for at skabe mere engagement og god balance i hverdag. Vi tilbyder gode karrieremuligheder, både nationalt og internationalt hos Carlsberg.
Hos Carlsberg Danmark vil du blive en del af en virksomhed med en spændende historie og en kultur som vægter værdierne højt – en virksomhed i udvikling med fokus på målsætninger, hvor vi også tager ansvar for omverden med vores strategi for bæredygtighed, Together Towards ZERO & BEYOND.
Kig med her og få et indblik i vores spændende arbejdsplads!
Carlsberg Danmark er en del af Carlsberg Group, som med mere end 30.000 medarbejdere verden over, er blandt de største bryggerigrupper i verden og sælger produkter på over 150 markeder. Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk/
Interesseret?
Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.
I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.
For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.
Ansøgningsfristen er den 09. april 2025.
Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Morten Nicolaisen på 4179 0240.
Vi ser frem til at høre fra dig.