Apply now »
Posting Date:  26 Sep 2024
Location: 

Fredericia, DK

Entity / company:  Carlsberg Denmark

First Line Leader til Distributionen i Fredericia, Carlsberg Danmark Supply Chain

Career Portal Photo

Er du motiveret for ledelse og ønsker du at indgå i et lederteam med tre øvrige lederkolleger i lignende roller, så er du måske vores nye First Line Leader til Distributionen i Fredericia…

 

Jobbet
Som First Line Leader bliver du ansvarlig for en region med ca. 35 engagerede chauffører, der hver dag sikrer, at danskerne får adgang til vores produkter

 

Du bliver en del af ledergruppen på terminalen i Fredericia, hvor I sammen sikrer, at distributionen gennemføres effektivt – med fokus på et sikkert arbejdsmiljø samt Carlsberg Danmarks høje krav til leveringskvalitet og kundeservice. I teamet har vi stor tillid til hinanden og fokuserer på at opnå fælles resultater. Vi støtter og hjælper hinanden, og er først i mål, når alle er i mål.

 

I fælleskab sørger vi for, at der er en leder på Terminalen fra ca. kl. 5 hver morgen. Det gør vi, så vi kan være nærværende overfor chaufførerne og sikre den bedst mulige start på dagen sammen med vores kolleger i driftssupport.

 

Som First Line Leader har du bl.a. ansvaret for chaufførernes trivsel, eksekvering af den daglige distribution, ferieplanlægning, uddannelse, opfølgning på nøgletal, gennemførelse af tavlemøder samt opfølgning på kunderelaterede forhold.

 

Som en del af den samlede ledergruppe på Terminalen, tager du ansvar på tværs af den samlede logistik, sikrer prioriteringen af de daglige leverancer til vores kunder baseret på en forretningsbaseret tilgang, hvor kundeservice og købmandsskab hænger sammen med vores performancedrevne kultur.

 

Dine ansvarsområder

 Du bliver ansvarlig for den daglige ledelse af ca. 35 chauffører i det ene af tre distrikter vest for Storebælt. Dine ansvarsområder indebærer:

 

  • Være med til at fastholde og videreudvikle et sikkert arbejdsmiljø
  • Sikre at de daglige leveringer til Carlsbergs kunder gennemføres som planlagt med optimal kundeservice og udnyttelse af ressourcerne
  • Deltage i kundebesøg, når dette er påkrævet
  • Bidrage til et godt samarbejde
  • Deltage i den daglige drift i distributionen, som afvikles i tidsrummet fra kl 05 til 18 mandag-fredag. Få lørdage kan forekomme.
  • Tilsikre den rette bemanding efter behov
  • Opfølgning på medarbejdernes tidsregistreringer samt planlægning af ferie og frihed
  • Afholdelse af medarbejdersamtaler, tavlemøder og teammøder
  • Forefaldende administrative opgaver

 

Dine kvalifikationer

Der er tale om en lederstilling, hvor du får bragt flere – både faglige og personlige – kvalifikationer i spil.

 

Fagligt forventer vi, at du:

  • Har erfaring med ledelse af overenskomstansatte opnået via logistik- og  distribution.
  • Har erfaring med teams og målstyret ledelse.
  • Motiveres af tillid og integritet
  • Er ambassadors for Health & Safety
  • Kommunikerer med indflydelse og tager handling
  • Kendskab til lean
  • Er rutineret IT-bruger (SAP og Office-pakken)

 

Derudover må du meget gerne have suppleret din praktiske erfaring på ledelses- og logistikområdet med relevant uddannelse.

 

På det personlige plan forventer, vi at du:

  • Du er motiveret for ledelse og teamwork
  • Du er god til at begejstre og sætte mennesket i fokus
  • Du kommunikere klart og tydeligt
  • Du bevarer overblikket ligesom du arbejder struktureret, analytisk og i stand til at bevare overblikket også i pressede situationer
  • Du trives i en performance kultur

 

Du kan drive og lede forandringer, og forstår at motivere medarbejderne til at yde det bedste. Dit humør og din væremåde bidrager til et godt arbejdsklima og er en stor del af grundlaget for din lederstil.

 

At arbejde hos Carlsberg Danmark
Carlsberg står bag nogle af Danmarks mest anerkendte mærkevarer og kvalitetsprodukter, som vi leverer til flere end 10.000 kunder i Danmark. Vi producerer og markedsfører Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola.

Carlsberg Danmark er solidt forankret i både Carlsbergs unikke historie og dens moderne kultur, hvor vi med udgangspunkt i vores kunder og forbrugeres behov forsøger at optimere vores fælles mål om “Brewing for a better today and tomorrow” . Vi vil gerne skabe positive oplevelser og bidrage til nydelse, god stemning og godt samvær.

 

Vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag med en uformel tone. Vi skaber rammerne for en fleksibel arbejdsdag, da vi ser det som en vigtig parameter for at skabe mere engagement og god balance i hverdag. Vi tilbyder gode karrieremuligheder, både nationalt og internationalt hos Carlsberg.

 

Hos Carlsberg Danmark vil du blive en del af en virksomhed med en spændende historie og en kultur som vægter værdierne højt – en virksomhed i udvikling med fokus på målsætninger, hvor vi også tager ansvar for omverden med vores strategi for bæredygtighed, Together Towards ZERO & BEYOND.

Kig med her og få et indblik i vores spændende arbejdsplads!

 

Carlsberg Danmark er en del af Carlsberg Group, som med mere end 30.000 medarbejdere verden over, er blandt de største bryggerigrupper i verden og sælger produkter på over 150 markeder. Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk/

 

Interesseret?

Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.

 

I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.

 

For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.

 

Ansøgningsfristen er den 13.10.2024.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Head of Distribution West, Lise Lehn på telefon 41796503.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Apply now »